Af - 09/06-17 04:00

Hjernerystelser kan hægte unge totalt afHjernerystelser kan hægte unge totalt af

Unge, der får en alvorlig hjernerystelse, kan være tvunget til at sige farvel til brug af tablet og mobil. Det isolerer dem fra vennerne og kan lede til depression og selvmordstanker, siger psykolog.

storybild

(Billede: Scanpix)

De 25.000 danskere, der årligt får konstateret hjernerystelse i Danmark, kan med garanti skrive under på, at skærme - hvad enten det er mobil, tablet eller computer - ikke er sagen.

Strålerne, lyset og det, at øjne og hjerne skal koncentrere sig så meget, resulterer ofte i slemme smerter og ubehag. For nogen i så høj grad, at de end ikke kan bruge telefonen til at sende en sms eller skrive en besked på Messenger.

Eksplosion i depressioner hos unge piger
Eksplosion i depressioner hos unge piger

Ifølge Poul Røpke, som er seniorpsykolog i Hjernecentrum med 35 års erfaring i genoptræning af hjernen efter hjerneskader, har den sociale afskærmning og efterfølgende isolation en særlig alvorlig konsekvens for især unge mennesker.

- Når du bliver ude af stand til at bruge nogle meget grundlæggende værktøjer – både arbejdsmæssigt og personligt – er det klart, at der hurtigt opstår en opgivenhed eller angst, som på sigt kan udvikle sig til en egentlig depression, siger han og fortsætter:

- Unge mennesker bliver indelukket, indesluttet og ensomme som det første, og så opstår angsten for, om symptomerne overhovedet går væk igen. Nogle kan, afhængig af personlighed, få så voldsom angst af det, at de bliver deprimerede og udvikler selvmordstanker.

Flere 15-årige kvinder tager medicin mod depression
Flere 15-årige kvinder tager medicin mod depression

Et canadisk studie fra 2016 har påvist, at forekomsten af selvmord blandt almindelige mennesker med såkaldte senfølger af hjernerystelser er tre gange så høj sammenlignet med resten af befolkningen.

Herhjemme anslås det, at omkring 4.500 lider af senfølger.

Hvor mange unge, der lider af senfølger, vides ikke, men heldigvis er unges hjerner hurtigere til at komme sig, fordi de udvikler sig helt frem til 25-års alderen.

Ekspert: Ro på efter hjernerystelse er yt

- I gamle dage var det god latin at holde sig i ro, hvis man havde fået en hjernerystelse, og helst ligge i et mørkt rum og vente på at få det godt. I dag er det helt yt.

Derfor lider alt for mange mænd af en skjult depression
Derfor lider alt for mange mænd af en skjult depression

Ordene kommer fra Poul Røpke, som er seniorpsykolog i Hjernecentrum. Han mener ud fra sine 35 års erfaring i genoptræning af hjernen efter hjerneskader, at patienter med en hjernerystelse har brug for alt andet end at forholde sig i ro. I hvert fald over længere tid.

- Det værste, man kan gøre, er at lægge sig død hen. I stedet anbefales det, at folk i et moderat tempo fortsætter deres liv, da det allerværste ved et hovedtraume er at blive afskåret fra sin dagligdag, siger Poul Røbke.

Hver fjerde anbragte ung har forsøgt at tage sit eget liv
Hver fjerde anbragte ung har forsøgt at tage sit eget liv

Han understreger samtidig, at et moderat tempo ikke betyder, at man dagen efter, man har slået hovedet, går ud og spiller fodbold.

- Det handler bare om at bruge hjernen i retning af det, man plejer. Lave normale ting, men sørge for at holde pauser. Det at holde pause er en ekstrem vigtig funktion, når man skal genoptræne hjernen.

LÆS OGSÅ: Derfor er det godt for dig at kigge på fugle

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx