31/08-17 17:10; Opdateret: 31/08-17 17:42

Politi undersøger om mands død skyldes campingoverfaldPoliti undersøger om mands død skyldes campingoverfald

Politiet undersøger, om en 69-årig mand er død som følge af kvæstelser fra et knivoverfald i maj i Vejers.

storybild

Vejers. En 69-årig sønderjysk mand, der i maj blev stukket med kniv på en campingplads i Vejers, er død. Det skal nu undersøges, om dødsfaldet skyldes kvæstelserne fra overfaldet.

Det oplyser Bent Thuesen, vicepolitiinspektør fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Ekstra Bladet.

- Vi er i færd med at undersøge, om det med sikkerhed kan dokumenteres, at der er sammenhæng mellem dødsårsagen og knivoverfaldet, siger Bent Thuesen til avisen.

Overfaldet fandt sted 24. maj i et baderum på campingpladsen Stjerne Camping. En 64-årig mand blev stukket og overlevede ikke.

En 53-årig mand fra Vejle-området blev efterfølgende varetægtsfængslet i surrogat for drab og drabsforsøg. Det skete ved et grundlovsforhør i Retten i Esbjerg.

Den 69-årige mand, der nu er død, blev stukket i maven. Han blev efter overfaldet fløjet til Odense Universitetshospital i kritisk tilstand.

Syd- og Sønderjyllands Politi fik alarmopkaldet om overfaldet omkring klokken 8.30 den 24. maj.

Men allerede aftenen inden overfaldet kontaktede campingpladsens ejer politiet to gange, fordi man mente, at den 53-årige viste tegn på at være psykisk syg.

Efter at have undersøgt opkaldene nærmere i maj, oplyste politiet, at det på baggrund af oplysningerne givet i samtalerne, ikke var politiets vurdering, at den 53-årige var så psykisk syg, at han kunne tvangsindlæggelses.

Politiet kunne umiddelbart efter overfaldet i maj ikke oplyse, hvad motivet for knivstikkene kunne være.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx