Af - 16/01-14 18:14; Opdateret: 16/01-14 20:24

Danske Lars har ikke været i bad i ti årDanske Lars har ikke været i bad i ti år

Lars Thomsen Mikkelsen fra Skævinge har ikke været i bad i ti år. Han hverken lugter eller klør, siger han selv.

storybild

Lars Thomsen Mikkelsen fra Skævinge har ikke været i bad i ti år. Han hverken lugter eller klør, siger han selv. (Billede: Kristian Djurhuus)

I går skrev mx.dk om iranske Amoo Hadji, der ikke har været i bad i 60 år.

Denne mand har ikke været i bad i 60 år
Denne mand har ikke været i bad i 60 år

I Danmark har vi vores helt egen 'ikke-bader'. Han hedder Lars Thomsen Mikkelsen og kommer fra Skævinge i Nordsjælland.

Han vil helst ikke sammenlignes med Amoo Hadji, og han har da også kun været bade-fri i en sjettedel af tiden.

- Det er vel ti år siden, jeg sidst var i bad. Jeg bryder mig ikke om det. Det er vådt og klamt, siger Lars Thomsen Mikkelsen til mx.dk.

Han understreger dog, at han dagligt kaster lidt koldt vand i hovedet, under armene og i skridtet. Bare lige for at tage det værste.

Så beskidt er København om sommeren
Så beskidt er København om sommeren

- Det er dejligt forfriskende, og så er det faktisk nok. Der er i hvert fald ingen kvinder, der klager, siger Lars Thomsen Mikkelsen, som har en fast kæreste.

Store problemer med skæl
Imens Lars var soldat, havde han store problemer med skæl. Lige meget hvad han gjorde, og hvor kradsbørstig shampooen var, så ville det ikke gå væk. Først da han stoppede med at bade. Sådan da.

- Det er ikke helt væk, men det er betydeligt bedre. I dag er det ikke værre end, at jeg med en kam kan kæmme håret fri for hudrester, siger han.

Tigerrejerne i køledisken er opdrættet i beskidt vand
Tigerrejerne i køledisken er opdrættet i beskidt vand

Lars Thomsen Mikkelsen er i dag et par år ældre end pensionsalderen og har i de sidste 30 år levet som vegetar. Han dyrker sine egne grøntsager, bager sit eget brød og forsøger så vidt muligt at leve 100 procent biodynamisk. Han får D-vitaminer fra solen, og hans hud er fin og ren, som han siger. Derfor er der intet, der tyder på, at han lige foreløbig vender tilbage til den 'konventionelle' livsform med dagens daglige dusch.

- Jeg savner det på ingen måde, og jeg regner bestemt ikke med, at jeg kommer til det. Dog kan jeg godt savne at gå i sauna, siger Lars Thomsen Mikkelsen.

- Det har jeg heller ikke gjort i årevis. Så hvis det bliver rigtig koldt her til vinter, kunne jeg godt finde på gøre det igen, siger Lars Thomsen Mikkelsen.

Så må vi håbe – ikke mindst for Lars' kærestes skyld – at det daglige kolde gys også er nok efter et saunabesøg!?

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx