01/05-18 09:48

15-årige Frederik har fået nok af rygere: Hvorfor skal JEG holde vejret, hver gang jeg går forbi dem på gaden?15-årige Frederik har fået nok af rygere: Hvorfor skal JEG holde vejret, hver gang jeg går forbi dem på gaden?

Jeg ved det ikke, men der er åbenbart mange, der mener det er ekstremt 'sejt.'

storybild

Jeg har egentlig ikke noget problem med, at folk ryger. De må da selvom, om de vil have lungekræft. De skal bare ikke genere nogen andre med deres røg.

Mange unge begynder at ryge, og det er for min skyld fint nok. Jeg er bare træt af, at de står på hvert et gadehjørne og suger løs på de cigaretter som en anden sutteflaske. Og man skal holde vejret, hver gang man skal gå forbi dem.

Det er måske bare mig, der ikke er speciel 'sej,' fordi jeg ikke synes, det er så fedt. Jeg tror ærlig talt ikke, jeg ville kunne finde ud af at ryge. Jeg ville stå hver gang, jeg tager et sug og tænke: 'Nu er der så lidt større risiko for at få kræft.'

Jeg kan være ligeglad med, om en eller anden står nede på hjørnet og oser, men vi, som i samfundet, kan ikke være ligeglade. I følge Cancer. dk. kan man få 15 forskellige kræfttyper af rygning. Det er et stort problem, for som de fleste nok ved, så dør størstedelen af de kræftramte.13.600 danskere dør årligt af kræft. Det er for mange. Rygning skaber meget sygdom på arbejdspladser. Flere bliver også langtidssygmeldte, og det er nok det største problem.

Danmarks Radio skriver i en artikel, at rygning årligt koster samfundet 7,5 milliarder kroner. Er det fair for os ikke-rygere? Jeg kunne finde mange andre ting, samfundet kunne bruge de penge på.

Hvorfor er det, at man skal ryge? Jeg tænker ikke, det kan være for at se cool ud, for det gør det ikke. Det er kun meget få mennesker, der kan se cool ud, når de ryger. Det kan umuligt være, fordi nogen tror, det er sundt for sjælen eller lignende, så er der i hvert fald noget, man ikke har forstået. Jeg har hørt flere sige, at det er for at stresse af, et pusterum osv.

Det er da ikke særligt afstressende at tænke på alle de sygedomme, man kan få for hvert sug. Nogen der har tænkt over, at man kan stresse af med en løbetur, eller lægge sig på sofaen med et stykke chokolade?

Men altså, det skal jeg jo ikke bedømme.

Rygere må gerne sidde derhjemme på deres altan eller terrasse og ryge, men hvorfor på offentlige steder? Hvad med os passive rygere, hvorfor skal vi indånde jeres kræftfremkaldende os? Vi har valgt ikke at ryge, men alligevel kan vi ikke undgå at indånde den røg. Mange rygere har ondt et vist sted, fordi de nu har fået at vide, de ikke må ryge på deres arbejdsplads eller andre offentlige steder. Det kan jeg ikke forstå. Er det ikke lidt mærkeligt for f.eks. skolelærere, pædagoger eller sygeplejersker at blive sure over, man ikke må ryge på sin arbejdsplads? De arbejder alle med andre mennesker og især børn.

Jeg ved ikke, hvordan rygning er opstået, men hvis du spørger mig, var det en fejl. Op gennem historien har det været meget almindeligt, at man røg. Det er det stadig, men i dag kigger man lidt mere skævt til dem, der gør det. Hvis du spørger mig om priserne på cigaretter og andre tobaksvarer skal sættes op, vil jeg helt klart sige ja. Det er ikke dyrt nok, så derfor er der mange flere, der har råd til at ryge. Derfor mener jeg, at prisen skal op.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiker vil gøre comeback i...
bt.dk
30-årig søn nægtede at flytte...
bt.dk
Rektor mødte ind til chokerende syn i...
bt.dk
Multiresistente bakterier spreder sig...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx