Af Ritzau - 11/05-17 14:14; Opdateret: 11/05-17 14:53

Advokat stjal over en million fra to dødsboerAdvokat stjal over en million fra to dødsboer

61-årig jurist fra Hellerup frakendes retten til at være advokat i tre år samt ni måneders betinget fængsel.

storybild

Politiet har efterforsket en straffesag mod en nu 61-årig advokat (arkivfoto). (Billede: Free/Colourbox)

En advokat fra Hellerup er torsdag af Retten i Lyngby blevet idømt betinget fængsel i ni måneder, oplyser anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi.

Den 61-årige jurist har begået underslæb mod nogle af sine klienter, har retten slået fast.

Han tilegnede sig 1,2 millioner kroner i forbindelse med behandlingen af to dødsboer i 2010 og 2011, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Ad flere omgange overførte han penge fra sine klientkonti til sine private konti og til en firmakonto. Advokaten har betalt pengene tilbage.

Desuden er han frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed i tre år. Dette gælder fra endelig dom, oplyser anklagerfuldmægtig Anne-Mette Wedell Serup til Ritzau.

Hun ved torsdag ikke, om den dømte vil modtage dommen, eller om han vil anke.

Advokaten har erkendt de faktiske omstændigheder, oplyser hun. Men han har nægtet, at han var ude på at berige sig, og at han altså gjorde sig skyldig i underslæb, oplyser anklageren.

I pressemeddelelsen erklærer hun sig tilfreds med dommen.

- En advokat besidder en særligt betroet stilling. Det er vigtigt, at klienterne kan have tillid til, at advokater ikke uretmæssigt bruger af klienternes penge på klientbankkontoen, siger Anne-Mette Wedell Serup.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx