05/09-13 13:25; Opdateret: 05/09-13 13:39

Politiet må betale fartbøder tilbagePolitiet må betale fartbøder tilbage

Nordsjællands Politi trækker en række fartbøder tilbage.

storybild

Tyveri af et skilt har skabt forvirring om, hvor hurtigt bilisterne på køre på en strækning ved Fredensborg. Det betyder, at politiet nu må tilbagebetale en række fartbøder. (Billede: Polfoto)

Det sker, fordi et tyveri af et skilt har skabt forvirring om, hvor hurtigt bilisterne må køre på Niverødkongevej ind mod Niverød ved Fredensborg, skriver P4 DR København.

Claus Silferberg troede fejlagtigt, at han måtte køre 60 km/t på vejen. Det står der nemlig på vejskiltene.

I forbindelse med en overhaling kom han til at køre 65 kilometer i timen og blev fotograferet af en af politiets automatiske fotovogne. Herefter modtog han en bøde på 2500 kroner for at have kørt for stærkt - i en byzone, hvor fartgrænsen er 50 km/t!

LÆS OGSÅ: Betjent bidt af abe da han udskrev bøde

Det klagede han over, og nu har han fået medhold hos politiet. Det viser sig nemlig, at byzoneskiltet, der kunne have gjort Claus Silferberg opmærksom på den korrekte fartbegrænsning, var blevet stjålet.

- Nogen har fjernet en byzonetavle. Og uden tavlen vurderer vi, at de bilister der er blevet knipset har været i god tro, i det tidsrum hvor vi kan se, at tavlen har været væk. Derfor vil de få eftergivet deres bøder, siger pressechef Henrik Suhr fra Nordsjællands Politi til P4 DR København.

Politiet er allerede begyndt at kontakte de bilister, der har fået en forkert fartbøde på strækningen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx