Af Ritzau - 16/12-16 07:58; Opdateret: 16/12-16 08:41

V og LA: Et godt ægteskab er det enkelte pars ansvarV og LA: Et godt ægteskab er det enkelte pars ansvar

Staten skal ikke tilbyde rådgivning til par, som ikke har problemer, siger Venstre og Liberal Alliance.

storybild

Par skal ikke have rådgivning, som skal forebygge skilsmisser, siger både Liberal Alliance og Venstre. Arkivfoto. (Billede: Free/Colorbox)

Det er først og fremmest to voksne menneskers ansvar at få et ægteskab til at fungere.

Det siger Venstres socialordfører, Carl Holst. Han mener ikke, at staten skal tilbyde forebyggende ægteskabsrådgivning til par for at undgå skilsmisser.

- Man skal ikke fjerne det personlige ansvar ved at lade staten blande sig, siger Carl Holst.

- Jeg har den opfattelse, at staten ikke skal tilbyde rådgivning til folk, som ikke har knas i parforholdet, siger han.

Det er ellers den nytiltrådte social- og børneminister Mai Mercados ønske, at staten skal tilbyde rådgivning til ægtepar, allerede inden der opstår en konflikt.

- Staten skal på banen langt tidligere og tilbyde mægling og rådgivning, allerede inden man ryger i konflikt eller når til erkendelsen af, at man skal skilles, siger ministeren i et interview med Politiken.

Selv om Carl Holst mener, at det er det enkelte pars ansvar at undgå et kuldsejlet ægteskab, er han klar til at "drøfte, hvordan vi undgår skilsmisser", siger han.

Heller ikke regeringspartiet Liberal Alliance kan støtte, at par bliver tilbudt rådgivning, inden der opstår en konflikt.

- Det giver mening at tilbyde en form for konfliktmægling i højkonfliktsager, hvor forældrene slet ikke kan enes, og konflikten går ud over barnets tarv, siger partiets socialordfører, Danny Malkowski (LA).

- Det er at tage nejhatten på, hvis nygifte bliver tilbudt parrådgivning. Folk bliver gift, fordi de elsker hinanden. Det virker lidt odiøst, at man skal have rådgivning lige efter, at man har sagt ja til hinanden, siger han.

Center for Familieudvikling mener, at forebyggende rådgivning kan føre til færre skilsmisser.

Leder Jan Kaa Kristensen understreger dog, at målet ikke skal være at forhindre alle ægtepar i at gå fra hinanden.

Det handler i høj grad også om at hjælpe parrene med at gøre deres skilsmisse så fredelig som muligt. Det er især vigtigt, hvis der er børn indblandet, fortæller lederen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skuespiller venter barn med sin...
bt.dk
'Regnede forkert med 55.000 - ups,...
bt.dk
Ronaldo chokerer under interview: Er...
bt.dk
Én spiller tager skylden for kæmpe...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx