Af Jeppe Pedersen - 17/03-18 16:15

Efter licens-chok: Over 100.000 danske familier skal betale mere i skatEfter licens-chok: Over 100.000 danske familier skal betale mere i skat

Over 100.000 familier skal betale mere i skat, når licensen bliver erstattet af en reduktion af danskernes personfradrag.

Med DRs licensinspektør på arbejde i jagten på sortseere.

Det viser beregninger, som tænketanken Cepos har lavet for Børsen.

»Omkring 112.000 familier får øget deres skattebetaling som følge af aftalen. Det drejer sig om de familier, hvor der er tre voksne eller flere. Det kan f.eks. være forældre, der har deres 20-årige studerende datter boende derhjemme. Alle tre voksne får reduceret deres personfradrag, hvilket udløser en skattestigning på ca. 1.100 kr. årligt pr. voksen. Bortfald af licens giver en besparelse på 2.343 kr. årligt. Så samlet er der en skatteregning på godt 900 kr.,« siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom og vicedirektør i Cepos, til Børsen.

Regeringen og Dansk Folkeparti nåede fredag til enighed om rammen for DR's økonomi de kommende fem år.

Her blev afgørelsen, at DR's budget beskæres med 20 procent i perioden, og medielicensen bortfalder og finansieres i stedet  over skatten via et lavere personfradrag. En nedskæring som SF's medieordfører, Jacob Mark, kaldte en 'DR-nedslagtning'.

De fleste sparer penge

Ifølge Cepos sparer de fleste familier penge. Selv om det kun drejer sig omkring 166 kr. årligt for et LO-par.

Den største besparelse går som ventet til enlige, skriver Ritzau. I stedet for en årlig licensregning på 2.343 kroner slipper enlige markant billigere. Den årlige besparelser bliver ifølge regeringen på 1.242 kroner med den nye model.

Der indføres samtidig en ny mediecheck på 900 kroner til de fattigste pensionister.

Checken er skattepligtig, men fritaget for indkomstmodregning ved opgørelse af boligstøtte efter samme principper som ældrechecken.

Den enlige pensionist med nedsat licens får en besparelse på 628 kroner ifølge regeringens beregninger.

Ærgrer Cepos

Cepos peger på, at havde regeringen reduceret licensen med 15 procent årligt svarende til 350 kr., havde ingen familier tabt penge på beskæringen af DR.

Dermed kunne regeringen have undgået det skattestop, de havde annonceret, lyder det fra Mads Lundby Hansen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Verdens ældste er død som 117-årig på...
bt.dk
Inger Lise og Bent købte kylling i...
bt.dk
Forskere bag vild kræft-opfindelse:...
bt.dk
Dansk cykelrytter kørt ned under løb:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx