19/12-17 14:12; Opdateret: 19/12-17 14:49

Ingen stilles til ansvar for milliardskandale i SkatIngen stilles til ansvar for milliardskandale i Skat

En direktør og en underdirektør skal til tjenestelig samtale, men ingen stilles til ansvar for udbytteskat.

storybild

(ARKIV) Skatteminister Karsten Lauritzen. (Billede: Mads Claus Rasmussen)

København. Sagen om manglende kontrol med udbytteskat har kostet de danske skatteydere milliarder af kroner. Men ingen embedsmænd kan stilles til ansvar for den svigtende kontrol med skatteydernes penge.

Det konkluderer en advokatundersøgelse foretaget af advokatfirmaet Bech-Bruun.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) er tilfreds med konklusionen.

- Rapporten bekræfter billedet af en dybt, dybt ulykkelig sag, hvor kriminelle er lykkedes med at snyde fælleskassen for et kæmpe beløb, siger Karsten Lauritzen.

Undersøgelsen konkluderer ligesom Rigsrevisionen tidligere har gjort, at der var problemer med kontrollen i Skat og med Skats it-systemer.

Skatteministeriets tilsyn med Skat var heller ikke godt nok, mens svindlen stod på, konkluderer undersøgelsen.

Alligevel kan en lang række embedsmænd i Skatteministeriet og Skat drage et lettelsens suk.

Advokatundersøgelsen finder nemlig ikke grundlag for, at der indledes sag om "disciplinært eller ansættelsesretligt ansvar" mod nogen.

En direktør og en underdirektør i Skat skal dog til tjenstlige samtaler for at afklare forløbet fra modtagelse af de første oplysninger om mulig svindel frem til udbytterefusionen blev stoppet.

- Jeg har fra starten ønsket, at vi kommer til bunds i sagen. Nu gennemfører Skat tjenstlige samtaler som anbefalet i rapporten, siger Karsten Lauritzen.

- Næste skridt er, at justitsministeren drøfter det videre forløb på baggrund af redegørelsen med Folketingets partier.

I september 2017 nedsatte justitsminister Søren Pape Poulsen (K) efter drøftelse med Folketingets partier en særlig undersøgelseskommissionen om Skat.

Nu er spørgsmålet, om advokatundersøgelsens resultater skal have betydning for kommissionens arbejde.

Konkret kan politikerne vælge at udvide kommissionens arbejde til også at omfatte skandalen om udbytteskat.

- På den baggrund agter jeg i det nye år at indlede drøftelser med Folketingets partier om et kommissorium, der omfatter sagen om refusion af udbytteskat.

- Det vil selvsagt fortsat være væsentligt, at undersøgelsen i videst muligt omfang tilrettelægges, så den ikke skader den strafferetlige efterforskning, siger Søren Pape Poulsen.

Efter flere advarsler blev udbytteskattesagen stoppet i august 2015. Siden da er der ansat flere medarbejdere til at håndtere udbytteområdet, og Skat er begyndt at overvåge pengestrømme mere opmærksomt.

Regeringen har desuden fremlagt en ny model for udbyttebeskatning. Den indebærer, at den hidtidige praksis med refusion af udbytteskat stoppes. I stedet skal udbytte beskattes med den korrekte sats allerede, når udbyttet udbetales.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Anklaget i sag om udbytteskat gav store beløb til venner

LÆS OGSÅ: Anklager: Det var nemt at snyde med udbytteskat

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ekspert slår alarm: 'Det her er den...
bt.dk
Prins Charles skal arve historisk...
bt.dk
Mand ramt af skud i bandeskyderi i...
bt.dk
Fornem hyldest til Magnussen: Han er...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx