Af Simon Augusta Lundt - 22/05-17 17:15

Ole og Lisbeth troede, de købte drømmehuset: Nu terroriseres de af skrig 16 timer i døgnetOle og Lisbeth troede, de købte drømmehuset: Nu terroriseres de af skrig 16 timer i døgnet

Parret Lisbeth og Ole Sundall købte deres drømmehus for 17 år siden, men idyllen omkring husket har skulle vise sig at blive et helvede.

I videoen kan du høre de flere hundrede råger, der skriger i familiens baghave hver eneste dag. Husk lyden, og se om du ville kunne nyde lyden af 'fuglefløjt', hvis de var i din have. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Den jyske familie bliver til daglig tyranniseret af rågeskrig i deres have 16 timer i døgnet, fortæller parret.

Sundall er ikke den eneste familie, der er plaget af den sorte fugl rågen. Der er kommet dobbelt så mange råger i Kolding Kommune, og især byen Vamdrup er ramt af dem. Det er der, hvor Lisbeth Sundall på 51 år og Ole Sundall på 55 år bor med udsigt lige ud til skoven Margrethelunden, der er hjemsted for rågerne og deres unger.

Ole Sundall og hans kone Lisbeth Sundall. Foto: Privatfoto.

»Rågerne generer os voldsomt. Der er frygtelig larm, og det er fra kl. 05.30 om morgenen til 23.00 om aftenen. Jeg er vant til at være tidligt op i hverdagen, men i weekenderne vil jeg gerne sove lidt længere, der bliver vi desværre vækket,« fortæller Ole Sundall til MX.

Rågerne bliver allerede nu skudt af Sundall familien, men da rågen er en fredet fugl, må de kun skyde ungerne og kun i bestemte perioder. Det ærgrer dem, da de meget gerne ville kunne nyde deres hjem tæt på den smukke natur. Derfor har de nu skrevet et brev til Kolding Kommune.

Lisbeth og Ole tyranniseres af skrig hver morgen kl. 05.30
Lisbeth og Ole tyranniseres af skrig hver morgen kl. 05.30

Kolding Kommunes borgmester, Jørn Pedersen, tager problemet alvorligt. Derfor bringer han sagen op til Kommunernes Landsforenings teknik -og miljøudvalg og på sigt Miljøministeriet.

»Så må ministeren kigge på, hvad der er af mulige løsninger, for vi står med et fælleskommunalt problem,« siger Jørn Pedersen til JydskeVestkysten.

Ole Sundall håber, at de kan få lov til at tage selve rederne ned, da han tror det vil hjælpe på den voksende bestand. Så kan de måske også sidde på deres terrasse i ro.

»De larmer rigtig meget. Det er sådan, når vi sidder på terrassen og får kaffe, kan vi ikke føre en samtale,« siger Ole Sundall.

LÆS OGSÅ: Pas på med at spare op til drømmeboligen

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx