Af - 28/02-14 20:08

Sådan snød flere køreskoler deres kunderSådan snød flere køreskoler deres kunder

Fem køreskoler i Aalborg-området har fået bøder for at aftale priser

storybild

(Billede: Polfoto)

Det var i strid med konkurrencereglerne, da fem køreskoler indgik aftale om at fastsætte priserne for at undervise nye billister.

Det oplyser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse.

Det er de fem selvstændige køreskoler fra Aalborg-området, Thingaards Køreskole, Henriks Køreskole, Kronborgs Køreskole, Dan’s Køreskole og Kirkegårdsarbejde/Køreskole, der har forbrudt sig mod reglerne.

Dommer: OK at kørekort er dyrere for kvinder
Dommer: OK at kørekort er dyrere for kvinder

De har derfor hver fået en bøde på 25.000 kroner – rundt regnet svarende til to køreskoleelevers præmie for et kørekort.

De har på en fælles hjemmeside, boulevarden35.dk, annonceret med den samme pris for kørekort til personbil.

Det er i strid med konkurrenceloven, når uafhængige virksomheder aftaler ens priser. Prisaftaler sætter konkurrencen ud af spil til skade for forbrugerne, der må betale højere priser.

De fem køreskoler er enkeltmandsvirksomheder, og det er derfor ejerne – og ikke virksomhederne – der har fået bøderne.

Køreskole brændt i nat: Mistænker forbrydelse
Køreskole brændt i nat: Mistænker forbrydelse

Ejerne af de fem køreskoler har frivilligt accepteret at betale bøderne.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tog sagen op efter at have modtaget et anonymt tip om annonceringen med ens priser.

Sagen blev anmeldt til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx