02/09-17 09:49; Opdateret: 02/09-17 10:25

Hashhandlen lever i bedste velgående på ChristianiaHashhandlen lever i bedste velgående på Christiania

Hashhandlen er tilbage på Pusher Street, hvor christianitter sidste år rev alle hashboder ned, siger talsmand.

storybild

København. Det er et år siden, at Christianias indbyggere ryddede Pusher Street, hvor store mængder hash blev solgt. Alligevel lever hashhandlen 12 måneder senere i bedste velgående, mener talsmand for Christiania Risenga Manghezi.

- Hashhandlen er tæt på at være tilbage på samme niveau, som inden vi nulstillede Pusher Street sidste år. Som jeg ser det, er der ikke noget, der stopper handlen i at komme op på samme niveau igen, siger han.

31. august 2016 blev to politibetjente og en civil skudt og såret ved Christiania. Gerningsmanden var ifølge politiet en pusher, der solgte hash i fristaden.

Han blev senere skudt og dræbt af politiet under en skudveksling i Tårnby på Amager.

Det var nok for christianitterne, der som følge af episoden ryddede gaden, hvor salget fandt sted.

Selv om boderne er spiret frem, og hashhandlen langsomt har indtaget bydelen igen, er stemningen ifølge Risenga Manghezi mere munter end inden rydningen sidste år.

- Den største forskel er, at pusherne ikke længere gemmer sig bag camouflagenet og masker. Det gør, at vi christianitter ikke føler os ligeså utrygge, som vi gjorde sidste år, og stemningen er ganske god på en dag som i dag, hvor vejret er fint, siger han.

Ifølge Risenga Manghezi har Christianias indbyggere ikke et problem med, at der forhandles cannabis på byens gader. Det er derimod den vold, der ofte følger med den ulovlige aktivitet, der går borgerne på.

Politiet spiller fallit, når de gang på gang rydder Christiania og så regner med, at problemet er løst, mener Risenga Manghezi. Han fortæller, at boderne typisk er oppe igen i løbet af en halv til en hel time.

Ifølge Risenga Manghezi er den eneste løsning på hashhandlen at legalisere cannabis. Det vil ifølge ham løse problemer både med bander og unges brug af hashen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx