Af Ritzau - 04/12-16 11:58; Opdateret: 04/12-16 16:35

Gammel kending gik løs på politimand i nattelivetGammel kending gik løs på politimand i nattelivet

Betjent fik flækket læben og hævede op ved øjet, da gerningsmand steg ud af bil og slog løs på ham.

storybild

En 31-årig mand gik ifølge politiet løs på en betjent i Nykøbing Falsters natteliv. Arkivfoto. (Billede: Free/Colorbox.dk)

Tilsyneladende umotiveret gik en 31-årig mand løs på en politimand, som natten til søndag var i færd med at passe sit arbejde i Nykøbing Falster.

Ifølge Sydsjællands og Lolland Falsters Politi er manden en gammel kending af ordensmagten. Manden kommer fra Nykøbing Falster.

- Han tildelte politimanden flere slag i ansigtet, så han flækkede læben og fik en hævelse ved øjet, fortæller politiets vagtchef Ole Hald.

Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fremstillede søndag den 31-årige mand i grundlovsforhør.

Han er sigtet for vold mod offentlig ansat og blev varetægtsfængslet indtil 20. december, oplyser politiet.

Overfaldet skete klokken kvart i to natten til søndag på Jernbanegade i Nykøbing foran diskoteket The Gap.

- Politifolkene var i færd med at dæmpe nogle gemytter ude på gaden, da gerningsmanden stiger ud af en bil og går hen og slår politimanden, fortæller Ole Hald.

Vagtchefen oplyser, at uroen på stedet ikke havde anden forbindelse til diskoteket, end at det foregik på gaden foran.

Overfaldet havde dermed umiddelbart ingen forbindelse til det arbejde, som politifolkene var i gang med at udføre.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx