18/04-18 14:13; Opdateret: 19/04-18 05:22

17-årig pige er i livsfare efter fald fra bil ved gymnasium17-årig pige er i livsfare efter fald fra bil ved gymnasium

Teenager sad bag på en bil, der kørte rundt på en parkeringsplads, og blev alvorligt kvæstet, da hun faldt af.

storybild

To 17-årige pigers leg med en bil endte galt, da den ene faldt af bilen og slog hovedet ned i asfalten. Free/Arkiv

København. En 17-årig pige er tidligt torsdag morgen stadig i livsfare efter en ulykke onsdag på parkeringspladsen ved Sydkystens Gymnasium i Ishøj.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Politiet modtog anmeldelsen om ulykken onsdag klokken 11.37. Politi og ambulance var hurtigt fremme på ulykkesstedet.

- Hun sidder på bagklappen af en bil og holder fast, mens den triller stille og roligt rundt på parkeringspladsen, fortalte vagtchef Morten Steen onsdag.

Bilen kørte ifølge politiet rundt med meget lav hastighed. Men i et sving mistede pigen grebet. Hun faldt af og slog hovedet mod asfalten.

- Der er tale om en tragisk ulykke, fastslog vagtchefen.

Bilen blev ført af en ligeledes 17-årig pige.

Hun er i første omgang sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 252, der blandt andet handler om i grov kådhed at bringe andres liv eller førlighed i fare.

- Men så må vi se, hvad det udmønter sig i af straf, sagde Morten Steen onsdag.

Torsdag morgen oplyser vagtchef Brian Holm, at Vestegnens Politi også har sigtet en anden person, der befandt sig i bilen.

- De er begge blevet sigtet på et tidspunkt, hvor der stadig var usikkerhed om, hvem der havde ført bilen, siger han.

- Men vi er næsten 100 procent sikre på, hvem der sad bag rattet, så på et eller andet tidspunkt bliver sigtelsen mod den ene frafaldet, tilføjer vagtchefen.

Brian Holm tilføjer, at den kvæstede pige er blevet opereret i løbet af natten til torsdag. Hun er dog stadig i livsfare, siger han.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Jes Dorphs søn gik på samme skole som...
bt.dk
Det norske kongehus forsvarer...
bt.dk
Læs Liverpool-stjernens fortryllende...
bt.dk
Stunt-ekspert om Jakob Oftebros...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx