Af Marc Nicholas Thygesen - 24/08-15 11:07; Opdateret: 24/08-15 11:45

Regeringens nye tal: Arbejdsmarkedet er i stabil fremgangRegeringens nye tal: Arbejdsmarkedet er i stabil fremgang

Beskæftigelsesvæksten ses især i den private sektor, hvor cirka 45.000 flere er kommet i arbejde siden 2013.

storybild

Ledigheden falder til 123.000 personer i 2016 - det laveste siden 2009. (Billede: Polfoto/TYCHO GREGERS)

Det danske arbejdsmarked er i bedring.

LÆS OGSÅ: Forsvaret mangler at få besat flere hundrede stillinger

Det slår Finansministeriet og regeringen fast i den såkaldte Økonomisk Redegørelse, der mandag formiddag blev offentliggjort.

Ifølge rapporten har der hersket en "stabil fremgang" på det danske arbejdsmarked gennem "de senere år".

LÆS OGSÅ: Østeuropæere slår sig i stigende grad ned i Danmark

Blandt andet har beskæftigelsesvæksten især fundet sted i den private sektor, hvor næsten 45.000 flere personer er kommet i arbejde siden foråret 2013, lyder det i rapporten.

Fremgangen i beskæftigelsen vil særligt komme til udtryk i den private sektor og indebærer, at ledigheden falder til 123.000 personer i 2016.

LÆS OGSÅ: Regeringen: Krisen er ovre - vi er i et opsving

Det vil i givet fald være det laveste niveau siden 2009.

Desuden forventer regeringen ikke, at forbedringerne i arbejdsmarkedet vil betyde flaskehalser.

Selvom rapportens sider om arbejdsmarkedet viser fine takter, viser redegørelsen også, at dansk BNP-vækst forventes mindre i år og 2016.

Det har fået finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) - forud for præsentationen - til at tale om, at SR-regeringen før valget har "photoshoppet" dansk økonomi, så den så bedre ud, end den rent faktisk var.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx