15/05-18 10:29; Opdateret: 15/05-18 11:00

SF regner med exit fra nyt medieforligSF regner med exit fra nyt medieforlig

Det ser ud til at blive en smal aftale om et nyt medieforlig, lyder vurderingen fra SF-formand Pia Olsen Dyhr.

storybild

København. SF regner med, at partiet snart er fortid i forhandlingerne om et nyt medieforlig.

Det siger SF-formand Pia Olsen Dyhr forud for tirsdagens forhandlinger i Kulturministeriet.

Partiet kan blandt andet ikke acceptere, at DR skal spare 20 procent. Netop det har længe været en præmis for overhovedet at være med i forliget.

Besparelsen har regeringen og Dansk Folkeparti aftalt, inden forhandlingerne begyndte.

- Regeringen vil massive besparelser på public service. Det er 20 procent på DR, det er besparelser på TV2-regionerne, og det er besparelser på Radio24syv.

- Vi vil ikke være med til så massive besparelser på public service. Og slet ikke børne- og ungeområdet, siger Pia Olsen Dyhr.

Besparelsen på DR skal indfases i de kommende fem år - 2019-2023 - så DR ender med at skulle spare sammenlagt 773 millioner kroner.

I 2023 vil det årlige tilskud til DR være lige knap tre milliarder kroner mod de 3,7 milliarder, DR får fra licensindtægter i år.

Samtidig er regeringen og DF blevet enige om at afskaffe medielicensen. DR og andre licensfinansierede medier skal i stedet finansieres via skatten.

Kulturminister Mette Bock (LA) udtalte allerede, inden forhandlinger gik i gang, at hun håbede på en bred aftale, men at regeringen går efter en smal en af slagsen, hvis der skal indgås for mange kompromisser.

- Vi kan sikkert godt kigge på effektiviseringer på DR og at gøre tingene smartere på DR, men når der skal skæres på børneområdet på DR, så gør det for ondt for SF, siger Olsen Dyhr.

To af DR's i alt seks tv-kanaler skal skrottes, og foruden DR-besparelserne har regeringen lagt op til, at TV2-regionerne skal spare ti procent over fem år. Hertil ønsker regeringen at beskære Radio24syv med 33 procent.

Regeringen vil binde forligspartierne, som skal acceptere, at de som udgangspunkt ikke kan tilføre DR flere penge i forligsperioden. Det fremgår af dokumenter, som Ritzau er i besiddelse af.

Her står der, at forligspartierne som udgangspunkt ikke kan medvirke til "at skaffe yderligere midler til DR i forligsperioden, f.eks. i form af en generel tilbagerulning af den aftalte reduktion af DR's ramme eller nye midler til at øge det i forliget nævnte antal radio- og tv-kanaler".

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Lægevagten i kæmpe brøler - havde...
bt.dk
Royal Run er i gang: Kan du spotte...
bt.dk
Donald Trump i smutter: Kom til at...
bt.dk
Forlystelse lukket: Kvinde ramte træ...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx