25/09-13 06:37

Kronhjorte kvases på sjællandske motorvejeKronhjorte kvases på sjællandske motorveje

Det myldrer med kronhjorte langs de Sjællandske motorveje. Som mx.dk skrev i går bankede fire bilister ind i en kronhjort forleden. Og også i nat er det gået galt.

storybild

To kronhjorte har i nat mistet livet på sjællandske motorveje og i går nat kørte fire biler galt, da en kronhjort havde forvildet sig ud på en motorvej. (Billede: Polfoto)

Det vrimler tilsyneladende med brunstige kronhjorte langs motorvejsstrækningerne på Sjælland.

Det fortæller DR Sjælland.

Alene i nat har to kronhjorte mistet livet på motorvejene. Og det er ikke første gang i denne uge. I mandags var i alt fire biler en del af et uheld på Sydmotorvejen forårsaget af en strejfende kronhjort.

Det første uheld i nat skete mellem Piberhus og Rønnede-afkørslen i sydgående retning tæt på midnat. Her påkørte en bil en kronhjort, hvilket betød at en anden bil ikke kunne nå at bremse, og ligeledes blev en del af uheldet.

LÆS OGSÅ: Fire bilister banker ind i kronhjort med 130 km/t.

Senere i nat, tæt på halv tre, blev en kronhjort påkørt på Skovvejen ved Mørkøv.

Meldingen er dog, at ingen passagerer i nattens uheld er kommet alvorligt til skade.

Bestanden af kronhjorte, Danmark største vildtlevende dyr, er fordoblet på Sjælland i løbet af blot 10 år.

Vildtekspert Niels Kanstrup, der står i spidsen for en forskergruppe, er netop ved at offentliggøre en stor rapport om kronhjortebestanden på Sjælland.

Ifølge forskergruppen er der nu omkring 1.300 fritgående kronhjorte på Sjælland med de største grupper i Grib Skov, i den vestsjællandske Åmosen, i de midtsjællandske skove omkring Haslev.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx