Af Troels Gadegaard Frølich - 03/09-14 15:29

Forlig: 30 millioner ekstra til veteranhjem og sommerlejreForlig: 30 millioner ekstra til veteranhjem og sommerlejre

Parterne bag forsvarsforliget er blevet enige om en ekstrabevilling på 30 mio. kroner i 2014 oven i de 25 mio. årligt til nye veteraninitiativer.

storybild

Danske krigsveteraner demonstrerer for en bedre indsats i 2013. Nu er ekstra 30 millioner kroner på vej. (Billede: Polfoto)

Regeringen har med opbakningen fra alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten indgået en ny aftale, der skal styrke indsatsen for danske veteraner.

Forsvaret forærer rækkehuse til syge ex-soldater
Forsvaret forærer rækkehuse til syge ex-soldater

I april måned indgik partierne bag forsvarsforliget en tillægsaftale, hvor de blandt andet besluttede at afsætte 25 millioner kroner årligt frem til 2017 til en styrket veteranindsats, men nu er der flere penge på vej til området, siger forsvarsminister Nicolai Wammen (S) i en pressemeddelelse.

- Jeg er meget tilfreds med, at vi i forligskredsen i dag med bred enighed har indgået en aftale, som forbedrer indsatsen for de danske veteraner markant.

Veteraner og præsidenter hylder de 160.000 helte fra D-dag
Veteraner og præsidenter hylder de 160.000 helte fra D-dag

- Med aftalen afsætter vi yderligere 30 millioner kroner i år til styrkelse af veteranindsatsen. Pengene skal blandt andet bruges til at støtte ombygning og etablering af nye veteranhjem og soldaterrekreationer, så vores veteraner kan mødes under trygge rammer, siger Nicolai Wammen.

Engangstilskuddet på 30 millioner kroner finansieres inden for Forsvarets almindelige driftsbevilling på Finansloven for 2014, oplyser Forsvarsministeriet.

Forsvaret afviser syg veteran: Din far var dranker
Forsvaret afviser syg veteran: Din far var dranker

De årligt 25 afsatte millioner fordeles på fire forskellige områder med en årlig gennemsnitlig fordelingsnøgle:

Veteraner med særligt behov for støtte 12 millioner kroner. Støtte til pårørende og børn otte millioner kroner. Forskning to millioner kroner. Anerkendelse tre millioner kroner.

- Det er ikke kun veteranerne selv, der har brug for mere støtte. Veteranernes udsendelser påvirker også deres børn og pårørende, og med aftalen udbygges støtten til veteraners børn og pårørende væsentligt, siger Nicolai Wammen.

Stress-traumer sender flest danskere på førtidspension
Stress-traumer sender flest danskere på førtidspension

Blandt de konkrete initiativer er der blandt andet afsat midler til ansættelse af omsorgsmedarbejdere, sommerlejre for veteraner med børn og tildeling af medaljer med tilbagevirkende kraft for tjeneste i internationale missioner før 2010.

Der gennemføres en årlig afrapportering til forligskredsen om indsatsen, der evalueres efter to år.

/ritzau/

Lidegaard vil have Afghanistan-krigen belyst
Lidegaard vil have Afghanistan-krigen belyst

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx