Af Peter Astrup - 13/01-18 12:17

Familiefar raser: Hold nu op med det her, når du kører i tog!Familiefar raser: Hold nu op med det her, når du kører i tog!

BLOG: Jeg havde for nylig den skærsildsagtige oplevelse, det er at betale vanvittige 418 kroner for en enkeltbillet med DSB fra Københavns Hovedbanegård til Gråsten og herefter sidde og lumre i statsbanernes fængselsagtige toghelvede i mere end tre timer.

storybild

Et overfyldt IC4-tog er både smitten og småborgerlighedens højborg. Men hvor jeg flere dage inden havde forberedt mig mentalt på alverdens vintersnueramte medborgere, så var der en enkelt ubehagelighed, som altid overrumpler mig, når jeg nødsages til at tage toget fra den ene ende af landet til den anden.

Folks medbragte mad.

Først og fremmest, hvorfor er det lige, at man partout skal æde sig femkantet, bare fordi man kører i tog? Nogle ligestiller det åbenbart med en skovtur med frokost. Så snart toget er sat i gang, så vælter det ud på bordene med kalorier af mere eller mindre ækel karakter.

Når man bor i et af klodens mest overforbrugende i-lande, så må man da kunne udvise en smule mådehold og undlade at stoppe fjæset til i sølle tre timer. Særligt når man lige har betalt en togbillet til Jylland, som hos andre handelsdrivende kunne bringe dig tur-retur med flyet til London med overskud til 50-60 kroners læsestof og vingummi oveni.

Jeg er en af dem - og der er mange af os - som stadig kæmper med vores livslange traumer over de daggamle lummermadpakker med ost, leverpostej og andre vederstyggeligheder, som vi måtte lægge øje og især næse til gennem hele folkeskolen.

Mit barndomstraume ramte mig igen, da jeg i toget pludselig hørte lyden af et identitetsløst stykke Tupperware åbne sig. Ikke mange sekunder senere havde lugten af stuetempereret pastasalat med dressing, fetaost og andre ubehageligheder spredt sig i hele kupeen. Den godt 30-årige kvinde, som havde medbragt det ildelugtende måltid, guffede i sig uden at bekymre sig om stanken.

Så kom der en pizza op på nabobordet. En eller anden havde simpelthen rekvireret en pizza med pepperoni og gav sig til at hørme med den.

Men den største dødssynd kom først til sidst, da en tredje person hev en lunken omgang syrnet mælkeprodukt op af tasken og gav sig til at sluge løs af det.

Der er ikke noget, der lugter værre end skyr, yoghurt eller lignende, når det sådan hives frem i toget. Og bagefter røg bægeret ned i verdens mindste plastikpose, som hang lige under togbordet. Så kunne det sprede aromaglæde der i de næste to en halv time.

Jeg væmmes. Det ville være mere attraktivt at sidde blandt storpruttende personer, der havde været på druk dagen inden.

Hvis du absolut skal spise på en banal togtur, så må grundreglen være udelukkende at spise varer, som kan købes i stationens kiosk. Undtaget herfra er forvarmede pizzaslices, franske hotdogs og pølsehorn med ketchup eller lignende. Hold dig til slik og chokolade. Højst en donut! Det er almindelig pli.

Det andet er for klamt!

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Venstre maler partiet grønt: 'Det er...
bt.dk
Agent i stor kritik af...
bt.dk
Avicii døde pludseligt: Nu udtaler...
bt.dk
Jackson-familien er dybt bekymret for...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx