Af - 15/01-15 13:35

Ung kvinde: Jeg blev gennemtæsket i nat - og truet på livetUng kvinde: Jeg blev gennemtæsket i nat - og truet på livet

Et opslag fra en kvinde, hvor hun fortæller om at være udsat for groft overfald, deles i øjeblikket på Facebook.

Bildstrecke im Grossformat »

Helene har delt billederne af sine skader på Facebook.

En 19-årig kvinde fra Holbæk beder i øjeblikket folk om at dele hendes opslag på Facebook, hvor hun fortæller om overfald.

"Jeg blev i nat overfaldet! Og gennemtæsket. Dette skete på Store Merløse skole. Jeg var ude og gå en tur, hvorefter jeg bliver forfulgt af en mand iført sort jogginsæt med hætten trukket over hovedet," skriver Helene Maria Groot Jørgensen i opslaget.

Hun skriver, at gerningsmanden er mellem 30 og 40 år gammel og cirka 180 centimeter høj.

"Han slår mig ned i jorden gentagne gange og slår mig i ansigtet. Han forsvinder hurtigt igen. Og jeg når desværre ikke at reagere!"

"Hvis nogen har sæt nogen, som passer til beskrivelsen af personen, eller ved noget må de meget gerne kontakte mig. I må også meget gerne dele dette opslag, så vi kan få fat i gerningsmanden!" skriver Helene.

Da metroxpress ringer til Helene, er hun netop kommet ud fra sygehuset, hvor hun har fået efterset sine skader.

- Jeg har fået to blå øjne, skrammer på hagen og kinderne. Ja, jeg har skrammer over det hele, fortæller hun.

Men hvorfor gå tur udenfor så sent om aftenen?

- Jeg har fået vendt op og ned på min døgnrytme, og kunne slet ikke i sove i nat. Så jeg tænkte, at det ville hjælpe med en lille gåtur, hvor jeg ville få noget frisk luft, fortæller hun.

Efter overfaldet skal Helene nu hjem og hvile. Hun har sin familie og en veninde med sig, for gerningsmanden nåede også at true hende på livet, da han slog løs på hende.

- Han siger til mig, da det slutter, at hvis det her kommer ud, så slår han mig ihjel, og at han ved, hvor jeg bor henne, fortæller Helene.

Holbæk Politi bekræfter overfor metroxpress, at der er blevet indgivet en anmeldelse på overfaldet. Men ønsker ikke at udtale sig yderligere i sagen i øjeblikket.

"Politiet har ikke nærmere om motiv eller andet om overfaldet, og vi har heller ikke i øjeblikket en forklaring på, hvorfor vi først får anmeldelsen flere timer efter overfaldet har fundet sted," lyder det i døgnrapporten.

Lokalpolitiet i Holbæk vil meget gerne tale med vidner eller andre, der har oplysninger i sagen. Ring på telefonnummer 114.

25-årig idømmes fængsel for at skubbe kendt K-profil
25-årig idømmes fængsel for at skubbe kendt K-profil

Endelig nyt i sagen: Fem anholdt i sag om voldeligt overfald på kærestepar
Endelig nyt i sagen: Fem anholdt i sag om voldeligt overfald på kærestepar

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx