Af Ritzau - 02/07-17 03:01; Opdateret: 02/07-17 03:32

Anmeldere: Arcade Fire gnistrede fra scenekanten på RoskildeAnmeldere: Arcade Fire gnistrede fra scenekanten på Roskilde

Den canadiske gruppe var i hopla lørdag aften, hvor den stod på Roskilde Festivalens ikoniske hovedscene.

storybild

Arcade Fire spillede lørdag aften på Roskildes Orange Scene. (Billede: Scanpix/Ida Guldbæk Arentsen)

Det canadiske band Arcade Fire begejstrede flere anmeldere sent lørdag aften, da det gik på Orange Scene som et af Roskilde Festivalens sidste navne.

Jyllands-Postens anmelder kvitterer med fem stjerner for en koncert, som beskrives som musikalsk festivalekstase.

- Gruppen nåede med sin optræden langt uden for den alternative kult med en både cool og hjertelig stjernestund, skriver anmelderen.

Politiken kvitterer med fire hjerter for en discokoncert, der gik over stok og sten. Avisens musikredaktør, Simon Lund, er begejstret for det skiftende tempo, bandet leverede.

- Musikken slog bølger ind over Arcade Fire fra alle sider. Et sted lød de som et band i second line parade på vej gennem hjembyen New Orleans. Et andet var de dyppet i koldblå metal. I ingen af de to tilfælde stoppede de op for at trække vejret, skriver han.

Den begejstrede musikredaktør efterlyser dog den sidste glød hos canadierne, der optrådte på den ikoniske hovedscene.

- Arcade Fire havde tydeligvis besluttet sig for at brænde Orange Scene ned til grunden. Og det gjorde de. Men et band af Arcade Fires format kan mere end det. De kan samle os og sætte ild til himlen. Det forsømte de.

Også anmeldere fra BT og Ekstra Bladet var til koncerten på Roskildes største scene.

Ekstra Bladets anmelder Thomas Treo giver koncerten tre stjerne og kalder den samtidig for "utilfredsstillende".

Han hæfter sig ved, at lyden fra Orange Scene endnu en gang var for lav, selv om hittet "Reflektor" lyste op på sætlisten.

- 'Reflektor' lyste op mod slutningen af det 90 minutter lange sæt, uden de glinsende grooves kunne ændre helhedsindtrykket af en mat aften i mudderpølen, skriver Treo.

Også BT giver koncerten tre stjerner for en koncert med "imponerende energi og dedikation, der dog aldrig rigtig kom til at overstråle mange af sangenes grundlæggende friskhed".

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skudramt lærer tackler elev og...
bt.dk
Har du set sådan én før? Mystisk...
bt.dk
Scorede i finalen i København: Nu har...
bt.dk
Daniel Agger inden finalebraget i...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx