05/05-18 08:31; Opdateret: 05/05-18 09:00

Politi: Unge køber ulovlige knive kendt fra computerspilPoliti: Unge køber ulovlige knive kendt fra computerspil

I løbet af de sidste fire måneder har Syd- og Sønderjyllands Politi haft 52 sager om halsknive.

storybild

Syd- og Sønderjyllands Politi advarer unge mod at importere halsknive, som de kender fra computerspillet Counter-Strike. De er ulovlige, men det er mange ikke opmærksomme på, lyder advarslen fra politiet. Free/Syd- Og Sønderjyllands Politi

København. I kontrollen af post og pakker i Københavns Lufthavn er politiet stødt på flere halsknive, som kan være importeret, fordi unge kender kniven fra computerspil.

Sådan lyder det fra Syd- og Sønderjyllands Politi, der advarer unge mod at købe knivene, der er ulovlige.

I årets første fire måneder har Syd- og Sønderjyllands Politi modtaget hele 96 anmeldelser om import af ulovlige våben - bland andet knive.

52 af sagerne drejer sig om såkaldte halsknive - og ifølge politiet kan unge være inspireret af computerspillet Counter-Strike.

Politikommissær Torben Kloster opfordrer i stedet de unge til at nøjes med at se våbnet på deres computerskærm.

- Vi har talt med nogle af de unge mennesker, og de siger, at de har købt kniven, fordi det er ligesom den virtuelle kniv, de bruger i Counter-Strike. Den kunne de godt tænke sig at få, da de synes, at den er sej.

- De siger, at de ikke vil tage den ud i det offentlige rum, men det er ulovligt bare at have den, så det synes vi, er en rigtig dårlig idé, siger han.

Halskniven sidder i en skede, som med et bånd hænges om halsen eller skulderen. På den måde kan kniven trækkes med én hånd.

Det er ifølge knivloven ulovligt at anskaffe halskniven, være i besiddelse af den, bære den og at anvende den. Og straffen for at erhverve en halskniv lyder på en bøde på 3000 kroner.

Computerspillet Counter-Strike er blevet populært verden over, og i 2012 lancerede spilfirmaet Valve en ny version, der kaldes CS: GO. Den er siden solgt i mere end 28 millioner eksemplarer verden over.

Man spiller to hold mod hinanden - fem på hvert hold. Kampene kan spilles over internettet, men ved store e-sportsturneringer sidder spillerne på samme scene over for hinanden.

Det ene hold er terrorister og skal forsøge at plante en bombe, mens det andet hold agerer antiterrorkorps, som skal forsøge at forhindre, at bomben detonerer.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Wozniacki klar til ny Grand...
bt.dk
Det plejer vi ikke at få at vide:...
bt.dk
Haveredskab skyld i brand - i dag er...
bt.dk
Liverpool-stjerne blev scannet sent i...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx