Af - 09/01-15 14:51; Opdateret: 15/01-15 09:10

Dyrenes Beskyttelse til politiet: Det er ikke godt nokDyrenes Beskyttelse til politiet: Det er ikke godt nok

Danmarks største politikreds har kun uddelt syv bøder på 11 år til personer, der skyder fyrværkeri af uden for den lovlige periode. Hunde, katte og andre er dyr er ikke tjent med symbollovgivning uden konsekvens, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.

storybild

Dronning Louises Bro på Nørrebro i København nytårsaften. (Billede: polfoto/arkiv)

Det knalder og brager stadig løs mellem boligblokkene og i villakvarterene, selv om det nu er over en uge siden, at vi gik ind i det nye år. Før jul var billedet det samme.

Hensynet til mennesker og dyr – og ikke mindst den store fyrværkeri-ulykke i Seest i november 2004 - fik politikerne til at indføre et forbud mod at skyde lovligt fyrværkeri af uden for perioden 1. december-5. januar med virkning fra 2005, og fra 2014 blev perioden indsnævret til 27.december-1. januar.

Politiet har fundet 233 krysantemumbomber i lade
Politiet har fundet 233 krysantemumbomber i lade

Men loven håndhæves stort set ikke. Siden 2005 har Danmarks største politikreds, Københavns Politi, kun udstedt syv bøder til personer, der har skudt fyrværkeri af uden for den lovlige periode. Altså færre end én bøde om året. Det viser en aktindsigt, som metroxpress har fået fra Københavns Politi.

Antal af anmeldelser og bøder

ÅrstalAnmeldelserBøder
200522
200672
200770
200861
200920
201040
201140
201211
201340
201461
201530
I alt467

Kilde: Københavns Politi


Dyrenes Beskyttelse er ikke imponeret af politiets indsats.

- Vi ved alle sammen, at der bliver fyret fyrværkeri af uden for den lovlige periode, så det virker altså ikke som om, politiet prioriterer det særlig højt, siger projektleder for familiedyr i Dyrene Beskyttelse Jens Jokumsen og tilføjer:

- Vi er glade for, at loven er blevet strammet. Det har vi arbejdet hårdt på. Men det hjælper jo ikke ret meget, hvis man har lavet en lovændring, som ikke bliver håndhævet. Så er det jo bare symbollovgivning, og det kan dyrene ikke være tjent med. Borgerne skal vide, at det har en konsekvens at bryde loven. Sådan er det jo også, hvis man kører for stærkt.

Nytår: Markant stigning i årets fyrværkeriskader
Nytår: Markant stigning i årets fyrværkeriskader

Jens Jokumsen opfordrer politiet til at prioritere fyrværkeriloven højere, for dyrene lider under de pludselige brag og lysglimt. Ikke mindst hunde.

- Nogle hunde løber stressede rundt. Andre bliver meget passive. De ryster og hyper ventilere, gemmer sig under sengen eller søger helt tæt på deres ejer.

Nytårsaften kan hunde, katte- og andre kæledyrsejere tage deres forholdsfregler, fordi de ved, at det brager løs.

- Men de kan jo ikke rulle gardinerne ned – mod lysblink - eller giver dere kæledyr noget beroligende i hele januar eller lade være med at gå en tur med hunden i en hel måned, siger Jens Jokumsen.

Politiet: Sådan slipper du af med din ulovlige bombe
Politiet: Sådan slipper du af med din ulovlige bombe

I Østjyllands politikreds er der fra 2006-2014 blevet rejst 22 sigtelser for at skyde fyrværkeri af uden for den lovlige periode. Det svarer til knap 2,5 sigtelser om året, og i 2007 og 2008 var der ikke en eneste, der blev sigtet.

- Det er ikke fordi, der ikke indløber anmeldelser, for det gør der. Men det er svært for os at gøre noget ved. Vi kører ud til til det, hvis det er muligt at prioritere det. Men når patruljen når frem, er de væk, eller også er det som oftest umuligt at fastslå, hvem der har tændt fyrværkeriet, sagde politiassistent ved Østjylland Politi Marianne Morgen til metroxpress før jul.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx