Af Tine Thorlin - 29/04-18 14:36

Tine: Når jeg nævner min alder, får folk travlt med at fremhæve én tingTine: Når jeg nævner min alder, får folk travlt med at fremhæve én ting

Jeg har fødselsdag om to måneder. Og åbenbart er jeg nået den alder, hvor ens fødselsdag er noget, man frygter. Hvor man tænker på rynker og hængende bryster i stedet for lagkage og papirflag.

storybild

Det startede vel sidste år, da jeg fyldte 30 år. Hvis der er noget, der kan få luften til at sive ud af selv den mest potente fødselsdagsballon, er det andres snak om den kommende 30-årskrise. Om at NU er man blevet gammel.

For der er nogle forventninger til, hvordan du skal opføre dig, når du er i 30'erne. Hvor det er okay, at du ikke har styr på dit liv i 20'erne, er der en anden forventning til dig, når du forlader det magiske ungdomsårti.

Det er ikke længere sødt, når du på gummiben vælter rundt på en bar klokken seks om morgenen. Dine mor nævner jævnligt, at ALLE hendes veninder er blevet bedsteforældre, og det, der engang var et hyggeligt bofællesskab med dine gymnasievenner, er blevet til et oprør mod voksenlivet. Og lige om hjørnet ligger ordet og truer: 30-årskrisen. Den eviggyldige reminder om, at nu er du ikke ung længere.

Livet kommer med en facitliste. Du bliver født, tager en uddannelse, finder en partner, får nogle børn, køber et hus. Måske er der også råd til en bil, et kæledyr eller et sommerhus ved vandet. Der er en forventning om, at vi gør de her ting. Livets vej er anlagt for os, hvad end vi vil det eller ej.

Så når du fylder 30 år, stopper du op på denne vej og tjekker listen. Selv kan jeg sætte kryds ved voksenjob, egen lejlighed, rejser over hele verden, højskoleophold osv. Men: Jeg har ikke en kæreste, hvilket i gammel tale gør mig til en pebermø og i overhængende fare for at ende som en sær dame med 10 katte.

For to år siden datede jeg en ung fyr på 23 år.

»Skal du ikke også snart finde manden, du skal have børn med?« spurgte han kækt, mens vi drak øl i Frederiksberg Have. Der var den igen. Hvorfor får du ikke en kæreste? Som om det er et valg i den forstand. Spol tilbage til mig som 23-årig: Her sad jeg i et parforhold på femte år med fælles lejlighed og fællesøkonomi og drømme om babyer og bryllupper. Dengang fik jeg at vide, at jeg var så voksen af min alder. Så er det sgu også svært at ramme rigtigt, ikke? Når alder hele tiden bliver brugt som målestok for, hvor du skal være i dit liv.

Når jeg siger min alder til fremmede, responderer de med, 'at jeg holder mig godt af min alder'. Undskyld mig, men det at være i 30'erne er altså ikke det samme, som at du lige er blevet fisket op af mosen. Vores samfund er aldersforskrækket og har for meget fokus på, at det skal definere dig som person. For ikke nok med at du selv står med livets facitliste i hånden, så gør alle andre også, og de tøver ikke med at banke dig oveni hovedet med den fra tid til anden.

Så kan vi ikke fokusere på at vande vores egen græsplæne, før vi begynder at plante frø på andres. Den der facitliste behøver jo ikke være en fælles en. Kunne vi ikke acceptere, at vi vil forskellige ting i livet og når det i hver vores tempo. Der skal jo også være noget at få krise over som 40-årig…

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skud affyret i boligområde
bt.dk
Mand trak kniv i supermarked: Kan du...
bt.dk
Meghan Markles halvsøster afbrudt...
bt.dk
Tv-ekspert stiktosset over p-afgift:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx