Af - 27/03-14 07:29

Ekspert: Allergikere koster hvert år samfundet 20 milliarderEkspert: Allergikere koster hvert år samfundet 20 milliarder

De 1,5 millioner danskere, som er plaget af allergi, koster hvert år samfundet 20 milliarder kroner, vurderer ekspert. Manglende fokus på området er årsagen. DF ryster på hovedet.

storybild

De 1,5 millioner danskere, som er plaget af allergi, koster hvert år samfundet 20 milliarder kroner, vurderer ekspert. (Billede: Polfoto)

Allergikere koster hvert år det svenske samfund 20 milliarder kroner. Det samme er tilfældet i Danmark.

- Danmark og Sverige ligner hinanden meget, og derfor er jeg overbevist om, at det samme gør sig gældende herhjemme, siger professor og centerleder for Videncenter for Allergi, Jeanne Duus Johansen, til metroxpress.

Regeringen sjofler allergikere som venter årevis på behandling
Regeringen sjofler allergikere som venter årevis på behandling

Tallene fra Sverige stammer fra en folkesundhedsrapport fra 2009, og kan ifølge Jeanne Duus Johansen sidestilles de danske forhold.

Hun understreger, at omkostningerne de kommende år kun vil stige, fordi politikerne ikke længere har fokus på allergi-problemet.

- Hvis der var mere fokus og noget mere gennemsigtighed på området, så ville politikerne helt enlkelt vide, hvor meget det kostede. Og så ville de gøre noget ved det, lyder det fra Jeanne Duus Johansen.

Antons allergi var et fængsel: Kunne ikke lege med vennerne udenfor
Antons allergi var et fængsel: Kunne ikke lege med vennerne udenfor

Den kritik er er man enig i hos Dansk Folkeparti, hvor man ryster på hovedet over tallene, som man vil fremlægge for ministeren:

- Det kan ikke være rigtigt, at det koster samfundet så mange penge. Vi er simpelthen nødt til at have specialet ind over, så det ikke bare eskalerer i fremtiden, siger sundhedsordfører, Liselott Blixt.

Folk med store næser er mere plaget af allergi
Folk med store næser er mere plaget af allergi

Allergikere har flere sygedage
At allergikerne er en tung økonomisk byrde påvises eksempelvis i en ny undersøgelse fra Arbejds- og Miljømedicinsk klinik på Odense Universitetshospital fra november 2013. Heri fremgår det, at astmatikere har væsentligt flere sygedage og langt oftere modtager sociale ydelser end den øvrige del af befolkningen. Det samme gør sig gældende blandt allergikerne, fastslår Jeanne Duus Johansen.

Dobbelt så mange allergikere i 2020
I dag lider 1,5 millioner danskere af overfølsomheds-sygdomme som astma, allergi og eksem. Og ifølge tal fra Statens institut for Folkesundhed vil det tal stige til over 2,1 millioner i 2020.

Lavt sat, lyder det fra Astma-Allergi Danmark, som tror, at hver anden dansker i 2020 vil være allergiplaget.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx