04/10-17 10:48

Strejke lammer Københavns LufthavnStrejke lammer Københavns Lufthavn

SAS Ground Handlings personale i Københavns Lufthavn har nedlagt arbejdet. Det giver forsinkelser.

storybild

(Billede: Claus Bech)

Personalet hos SAS Ground Handling, der håndterer meget af driften på jorden i Københavns Lufthavn i Kastrup, har nedlagt arbejdet. Det giver forsinkelser.

»Medarbejdere i SAS Ground Handling har indledt en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.«

»Vi ved ikke, hvor mange det drejer sig om, og vi har i sagens natur ikke kunnet forudsige, at det ville ske.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det giver desværre forsinkelse for vores passagerer,« siger pressechef i SAS Mariam Skovfoged.

Ifølge Københavns Lufthavns hjemmeside er en lang række fly forsinket. Der er tale om mere eller mindre alle SAS-afgange frem til klokken 12.

Det står ikke klart, hvor længe passagerer skal vente på at komme med deres fly.

På lufthavnens hjememside står der 'afvent info' ud for mange flyafgange.

Mariam Skovfoged fortæller, at administrativt personale, inklusive hende selv, nu er på vej ud i lufthavnen for at laste bagage og sådan få fly sendt af sted.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx