Af Ritzau - 30/03-17 18:46; Opdateret: 30/03-17 19:14

Støjberg afviser at have opfordret til stikkersamfundStøjberg afviser at have opfordret til stikkersamfund

Det handler om fair arbejdsforhold, forklarer minister efter opfordring til at anmelde suspekte udlændinge.

storybild

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) afviser, at hun har opfordret til at skabe et stikkersamfund. (Billede: Scanpix/Linda Kastrup)

Når helt almindelige danskere er på pizzeria og synes, at der er "noget underligt med det baglokale, fordi der går mange rundt, der ikke taler dansk overhovedet", så bør de melde det til politiet.

Med den opfordring, der faldt i et interview med TV2 onsdag, har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) endnu engang sat sindene i kog og fået de sociale medier til at gløde.

Det er et stikkersamfund efter Stasi-skabelon, ministeren lægger op til. Og myndighederne vil skulle spilde tid på anmeldelser, der ikke har noget på sig, lyder kritikken.

Men den kommer fra folk, der bevidst ønsker at misforstå budskabet, mener Inger Støjberg selv.

Hun ønsker bare, at arbejde i Danmark skal foregå på ordentlige vilkår. Så illegale udlændinge ikke udnyttes og underbyder dansk arbejdskraft, forklarer hun torsdag eftermiddag.

- Det handler om, at vi skal behandle hinanden ordentligt. Der er altså folk i Danmark, der bliver underbetalt, og som ikke arbejder inden for rammerne af, hvad lovgivningen siger.

- Det her handler om, at vi skal behandle hinanden ordentligt. Hvis man hører om folk der er underbetalte - og det gør man jo jævnligt - for eksempel en opvasker, der får 35 kroner i timen. Så ved man jo godt, at der er noget galt.

Spørgsmål: Er man en mistænkelig person, hvis ens modersmål er tyrkisk og man derfor taler tyrkisk med sine kolleger?

- Det handler slet ikke om det. Det handler om, at man som borger i Danmark kan fornemme, at der er et eller andet galt. Det er da ikke rimeligt, hvis der er mennesker, der bliver udnyttet i Danmark.

Spørgsmål: Risikerer vi ikke, at stå med en masse falske eller forkerte anmeldelser.

- Næ. Jeg mener ikke, at der er forskel på, hvordan det er i dag. Det er nøjagtigt de samme myndigheder, man skal kontakte, siger Inger Støjberg.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx