Af Christian Hansen - 25/12-17 22:57

DMI udsender varsel for 2. juledag - her bliver vejret voldsomt DMI udsender varsel for 2. juledag - her bliver vejret voldsomt

Det bliver alt andet end en rolig 2. juledag vejrmæssigt.

storybild

(Billede: Anders Debel Hansen)

DMI har således mandag aften udsendt et varsel gældende fra tirsdag morgen. Ifølge vejrtjenesten bliver Danmark ramt af vindstød af stormstyrke fra morgenstunden.

»Det er en koldfront, der ligger over de britiske øer, og den vil i morgen tidlig ramme Jyllands vestkyst med vindstød af stormstyrke. Vi forventer også regn, nogle byger kan være med hagl, men det vil lokalt kun regne en time eller to, mens fronten bevæger sig østover,« siger meteorolig, Jesper Eriksen.

Varslet, der kategoriseres som 'voldsomt vejr,' gælder for den jyske vestkyst, men resten af landet vil også få vindens kræfter at mærke, lyder det.

»Typisk vil styrken komme op på hård til stormende kuling, og det kan godt rive fat i nogle ting, og skal man cykle, kan man godt blive blæst af vejen,« siger Jesper Eriksen.

DMI har tidligere mandag givet en risikovurdering af, at der kunne komme vindstød af stormstyrke. Den risikovurdering ophørte dog senere, inden DMI fik ny data, der har fået vejrtjenesten til at udsende et egentligt varsel.

»Lavtrykket ude i Nordsøen har drillet lidt, men nu er vi blevet klogere på, hvor det vil ramme,« siger Jesper Eriksen.

Ifølge Vejdirektoratet er 2. juledag julens travleste rejsedag, og da vindstød af stormstyrke ofte kan betyde lukkede broer, er der fare for at vinden i morgen kan genere mange danskere, når de bevæger sig hjem fra juleferie.

Jesper Eriksen fortæller, at den kraftige vind dog ikke nødvendigvis betyder at Storebæltsbroen, som tusinder af danskere forventes at krydse i morgen, må lukke.

»Den gode nyhed er, at vindretningen er fra sydvest, så der ikke kommer en direkte tværvind på broen,« siger han.

 

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

'Paradise'-par havde sex på tv: Sådan...
bt.dk
Gigantisk fiasko: Spillede Premier...
bt.dk
Alvorligt færdselsuheld: Flere...
bt.dk
Mand afgået ved døden efter voldsomt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx