Af Nadia Guldbæk Welch - 08/09-17 20:16

Heldige danskere kan se sjældent fænomen i aften: Her er chancerne bedstHeldige danskere kan se sjældent fænomen i aften: Her er chancerne bedst

Skal du ud og se nordlys?

storybild

Arkivfoto fra 2014. Heldige danskere kan opleve Nordlys fredag aften. (Billede: HANDOUT)

Ingen skyer og en himmel i flotte farver. Det er, hvad nogle danskere kan være så heldige at opleve fredag aften, når det sjældne fænomen nordlys rammer landet.

Der er dog et særligt kriterium, der skal opfyldes for, at det kommer til at kunne ses.

»For at kunne opleve det skal der ikke være så mange skyer. Det er forudsætningen,« siger Janne Hansen, der er den vagthavende hos DMI.

Og det er heller ikke alle steder i landet, hvor der kommer til at være de huller i skyerne, der er nødvendige, for at man kan se nordlyset.

Hvis man bor på eksempelvis Sjælland, skal man ikke begynde at glæde sig for tidligt, for her ser det sort ud.

»Det bliver primært i Jylland, hvor det bliver muligt at opleve,« siger Janne Hansen, der fortæller, at der i nat vil være et vekslende skydække med lidt huller i.

»Det vil brede sig ind over landet, men desværre kommer der en makker til fronten lige i hælene. Det betyder, at der kommer skyer,« siger Janne Hansen, som tilføjer, at sandsynligheden for at opleve nordlys er allerstørst i særligt den vestlige del af Jylland.

Ifølge DMI er der størst mulighed for at se nordlys i Danmark, hvis man finder et sted med frit og uforstyrret kig mod nord.

Og samtidig skal det være et sted, der er så mørkt som muligt. Der er dog ingen garanti for, hvad man egentlig kommer til at opleve, hvis man tager ud for at kigge.

»Det er jo lang fra sikkert præcist, hvordan det kommer til at se ud. Først på aftenen efter mørkets frembrud er der, man har størst chance for at opleve det,« siger Janne Hansen om nordlyset, som kan opleves forskelligt fra person til person.Der er nemlig stor forskel på, hvor meget farve den enkelte kan se. Hvor nogle blot ser farve i de stærkeste nordlys, ser andre det primært i sort-hvid.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx