Af Ritzau - 17/01-17 15:19; Opdateret: 17/01-17 15:34

Mette F. skyder S-borgmesters ønske om kvoteflygtninge nedMette F. skyder S-borgmesters ønske om kvoteflygtninge ned

Frederiksbergs socialdemokratiske viceborgmester går imod partilinjen og vil have kvoteflygtninge.

storybild

Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen, da der tirsdag var spørgetime med statsministeren i folketingssalen, Christiansborg. (Billede: Scanpix/Jens Astrup)

Socialdemokratiet på Frederiksberg gik mandag imod partilinjen og ønskede at få kvoteflygtninge til kommunen igen.

Men Socialdemokratiets holdning til at suspendere modtagelsen af kvoteflygtninge er uændret, siger formand Mette Frederiksen.

- Forudsætningen for, at vi kan sikre en ordentlig integration i Danmark, det er, at vi har styr på antallet.

- Jeg tror, at det er vigtigt, at man har et syn på integrationsopgaven, der gælder hele landet inklusive den københavnske Vestegn og de almene boligområder, hvor udfordringerne er størst, siger hun.

Mette Frederiksen understreger, at de største integrationsproblemer ikke findes på Frederiksberg.

Regeringen har med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti suspenderet kvoteflygtninge på ubestemt tid.

Kommunens 2. viceborgmester, Michael Vindfeldt (S), kaldte mandag til "ordentlighed og overskud".

Socialdemokratiet på Frederiksberg i København ville derfor opfordre kommunen til at skrive et brev til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) for at få lov til at modtage kvoteflygtninge på ny.

Men ministeren afviste ønsket.

S-formand Mette Frederiksen er af flere partifæller i baglandet blevet kritiseret for at bakke op om regeringens beslutning.

Blandt de mest fremtrædende kritikere er de to tidligere partiformænd Mogens Lykketoft og Helle Thorning-Schmidt. De har begge udtalt, at de er kede af beslutningen.

Danmark har siden 1989 haft en aftale med FN-systemet om, at vi hvert år modtager 500 flygtninge direkte fra asyllejre i verdens brændpunkter.

Men fremover skal antallet af kvoteflygtninge, som Danmark tager imod, fastsættes under hensyn til, hvor mange asylansøgere der i øvrigt kommer hertil.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx