Af Christian Hansen - 29/08-17 18:11

DR-chefernes gyldne aftaler blotlagt: Så mange penge får de for at sige farvelDR-chefernes gyldne aftaler blotlagt: Så mange penge får de for at sige farvel

Ved du noget om sagen? Så hører MX meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

storybild

DRs chefer er sikret ét års med fuld løn efter fem års ansættelse. Arkivfoto (Billede: Erik Refner)

Ved du noget om sagen? Så hører MX meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

To tidligere DR-chefer har forladt det licensfinansierede medie med aftaler i ryggen, der giver dem hver et år med fuld løn.

Det viser en aktindsigt, ifølge Mediawatch.

Christoffer Guldbrandsen var frem til 10. maj kanalchef på DR2, men han fratræder først formelt sin stilling 28. februar 2018. I hele denne periode får han fuld løn. Derefter får han udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse på 230.141,07 kroner svarende til tre måneders løn.

Rundt regnet er den kendte dokumentarfilminstruktør sikret én million kroner takket være fratrædelsesordningen.

Midt i juni forlod tidligere redaktionschef for P3, Christian Ottenheim, også DR. Ifølge Mediawatch er han sikret løn indtil 30. juni 2018.

Caroline Reiler, der er direktør for DR Rådgivning, Strategi og Kommunikation, oplyser til mediet, at det er almindeligt, at DR-chefer er sikret ni måneders løn efter ét års ansættelse. Efter fem år er cheferne sikret ét års løn.

Bent Greve, der er professor ved RUC og forsker i arbejdsmarkedsforhold, vurderer, at fratrædelsesordningerne er en gunstig ordning for DR-cheferne.

Og selvom DR's direktør påpeger, at det er almindeligt, at offentligt overenskomstansatte chefer som eksempelvis kommunaldirektører, forvaltningschefer efter det første års ansættelse har ét års opsigelsesvarsel, så mener Bent Greve ikke, at DR's chefer kan sammenlignes med chefer i det offentlige.

»Når man har gjort det for kommunaldirektører, har det været fordi, de har en stillingstype, hvor der er en risiko for at blive fyret, hvis der sker et skifte efter et kommunalvalg, selvom de har gjort det godt i deres ansættelse - alene fordi der sker et skifte,« siger Bent Greve.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx