Af Julie Bülow - 28/12-15 15:09

Kameraovervågning kan give falsk tryghedKameraovervågning kan give falsk tryghed

På trods af en knækket indbrudskurve begås der fortsat over dobbelt så mange indbrud juleaften og den 25. og 26. december sammenlignet med resten af året.

storybild

Overvågningskameraer kan give falsk følelse af sikkerhed. (Billede: Polfoto)

Efter at juleindbruddene peakede i 2013, er det de sidste to år lykkedes at brække kurven nedad igen.

Selvom de aktuelle tal fra den netop overståede jul ligger en smule over 2014, så er der stadig et langt stykke op til niveauet i 2013 og årene forud.

300 familier har haft uønsket besøg 1. juledag
300 familier har haft uønsket besøg 1. juledag

Julen er traditionelt indbrudstyvenes store højtid med mere end dobbelt så mange indbrud juleaften og den 25. og 26. december sammenlignet med årets øvrige dage.

Når det er lykkedes at bringe tallet ned de senere år, så skyldes det måske, at stadigt flere vælger at gøre livet besværligt for indbrudstyvene.

293 har foreløbig haft ubudne gæster i julen
293 har foreløbig haft ubudne gæster i julen

Hver fjerde dansker har de seneste par år foretaget ændringer i boligen for at sikre sig mod indbrud. Det viser en undersøgelse blandt godt 2.000 danskere foretaget af Userneeds for Ingeniørforeningen.

De mest populære former for forebyggelse er forstærkning af døre og vinduer og etablering af alarmer.

Indbrudstyv taget på fersk gerning to dage efter løsladelse
Indbrudstyv taget på fersk gerning to dage efter løsladelse

Men danskerne installerer også i stigende grad kameraovervågning af eget hjem. Fire procent af befolkningen har således lavet privat overvågning af deres bolig. Omregnet til antallet af boliger svarer det til, at godt 92.000 hjem de seneste par år et blevet udstyret med kameraer.

Men eksperter advarer. Kameraovervågning kan vise sig at være det samme værd som en ulåst dør, lyder advarslen fra Ingeniørforeningens ekspert i it-sikkerhed, Jørn Guldberg.

Sådan undgår du indbrud i julen
Sådan undgår du indbrud i julen

- Der er flere eksempler på, at hackere har udnyttet, at kameraernes ejere ikke har sikret dem ordentligt med en kode. Dermed er der fri adgang til at se, hvornår der er fri bane til at begå indbrud.

- Derfor er det vigtigt at sikre overvågningssystemet med en kode, du selv laver. Mange af os ved, vi skal have en solid lås i vores hoveddør. Det samme gælder i princippet den router, som styrer vores hjemmenetværk, siger han.

Det Kriminalpræventive Råd fraråder ikke direkte private at installere videoovervågning. Men rådet anbefaler, at man som boligejer prioriterer tiltag såsom passiv indbrudssikring, naboovervågning og alarmsystemer.

Indtil videre er der ifølge Rigspolitiet begået godt 1300 indbrud i juledagene i år på landsplan.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx