Af Mads Brandsen - 17/11-17 14:25

Vicevært gjorde makabert fund i lejlighed: 'Der er sket en fejl, der ikke må ske'Vicevært gjorde makabert fund i lejlighed: 'Der er sket en fejl, der ikke må ske'

Nu er der for alvor røde ører på Frederiksberg Rådhus.

storybild

(Billede: Brian Bergmann)

En afdød mand lå 18 dage med sin dødsattest på maven, før han ved et tilfælde blev fundet.

Bedemanden skulle have hentet ham dagen efter, men grundet et brist i kommunikationen mellem to medarbejdere i kommunen skete det ikke - og derfor er der nu røde ører på Fredeirksberg Rådhus.

»Vi må erkende, at der er sket en fejl, der ikke må ske,« siger sundheds- og omsorgschef i Frederiksberg Kommune, Torben Laurén om sagen.

Manden døde den 22. september. Samme aften tog afdødes læge ud på adressen for at udfærdige dødsattesten. En aftensygeplejerske fra Frederiksberg Kommune var med lægen ude i lejligheden, og da vedkommende var sikker på, at en kollega, der havde vagten i dagtimerne, havde kontaktet en bedemand, foretog hun sig ikke yderligere. Dødsattesten blev efterladt på maven af den afdøde mand til bedemanden, der skulle komme dagen efter.

Problemet var blot, at dagssygeplejersken ikke havde kontaktet en bedemand.

»Man skal jo ikke tro i den situation – man skal vide. Derfor har vi revideret instruksen, så det er helt tydeligt, at det ikke er den enkelte sygeplejerskes ansvar, men teamlederens ansvar, at der bliver bestilt en afhentning af borgeren. Det skal dokumenteres og tjekkes, og nu har vi entydigt beskrevet proceduren,« siger sundheds- og omsorgschef i Frederiksberg Kommune, Torben Laurén.

Det var en nabo i opgangen, der registrerede en mærkelig lugt i opgangen og derfor tilkaldte derfor en vvs-installatør for at undersøge om den var gal med afløbet. Vvs'eren fik adgang til den afdødes lejlighed via en vicevært og gjorde her det makabre fund.

Frederiksberg Kommune har ifølge Torben Laurén ikke begået en lignende fejl før, og den aktuelle situation ærgrer ham ekstra meget, fordi tiden frem til dødsfaldet var ganske eksemplarisk.

»Borgeren havde haft et rigtigt godt forløb frem til sin død,« siger han.

Sagen er indberettet som en såkaldt utilsigtet hændelse, og de to sygeplejersker arbejder fortsat i kommunen.

»De er rigtig kede af situationen. Det er en fejl, der ikke må ske, men det giver ikke anledning til en påtale eller andet,« siger han.

Frederiksberg Kommune vil ikke oplyse nærmere detaljer om manden såsom hans alder, da der er tale om personfølsomme oplysninger.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx