Af - 10/01-14 13:21

Derfor drev mystiske døde køer i landDerfor drev mystiske døde køer i land

Politiet mener nu at have opklaret sagen om de ilanddrevne køer

storybild

Det skånske politi har påtaget sig en makaber mordopgave, hvor flere døde køer er skyllet i land med ørerne skåret af. (Arkivfoto) (Billede: Wikimedia Commons - Ben Rudiak-Gould)

I den seneste tid har 14 døde køer drevet i land dels på Sveriges sydkyst og dels flere steder i det sydlige Sjælland og på Lolland og Falster.

Nu har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterforsket sagen, og de mener nu at kunne forklare, hvad der ligger bag den mystiske hændelse.

Endnu en mystisk dræbt ko skyllet i land
Endnu en mystisk dræbt ko skyllet i land

Politiet formoder, at det drejer sig om et libanesisk skib, der fra en havn i USA har fragtet levende kreaturer til Europa. Skibet løb ind i en storm i Biscayen, hvorved et antal køer omkom.

Det er tilladt at dumpe døde dyr i åbent hav, men ikke i Kielerkanalen og Østersøen, hvor kreaturskibet tilsyneladende har sejlet, oplyser politiet i en pressemeddelse.

Flere døde køer med afskårne ører skyllet i land
Flere døde køer med afskårne ører skyllet i land

Politiet har fundet ud af, at besætningen på skibet lagde til i en havn i Rusland, hvor de fik afvisning på 11 døde dyr. Herefter er skibet sejlet ned i farvandet omkring Christiansø, og det er her, at politiet mistænker, at en del af de døde køer er smidt i vandet.

Grunden til at ørerne var klippet af – i hvert fald på en del af køerne i Sverige – er sikkert, at kaptajnen ombord så kan bevise via øremærket, at han har haft den pågældende ko ombord.

Fandt opsprættet ko: Så ikke tilfældigt ud
Fandt opsprættet ko: Så ikke tilfældigt ud

De opsprættede maver skyldes formentlig, at man vil sikre sig at dyret gik til bunds, og de sammenbundne bagben er højst sandsynligt sket, så en kran kunne få fat og hejse koen ud over rælingen.

Lige nu befinder det libanesiske skib sig i en havn i Østersøen, og det overvejes hvorvidt, der skal ske retsforfølgning af ledelsen ombord.

Ni køer er drevet i land på svenske kyster og fem på danske: en ved Skælskør, to på Lolland, en ved Gedser og en på Møn.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx