Af Ritzau - 05/04-17 13:26; Opdateret: 05/04-17 13:50

Betjent får betinget fængsel for sexsnak til køreprøverBetjent får betinget fængsel for sexsnak til køreprøver

En 60-årig køresagkyndig kom ved flere køreprøver med krænkende kommentarer til kvinder. Nu er han dømt.

storybild

Retten i Randers behandlede onsdag en sag mod en 60-årig politibetjent, der var tiltalt for at have krænket 15 kvinder verbalt. Betjenten fik 30 dages betinget fængsel med krav om 40 timers samfundstjeneste. (Billede: Colorbox.dk)

En 60-årig politibetjent får i Retten i Randers en dom på 30 dages betinget fængsel i en sag, hvor han var anklaget for at have krænket 15 kvinder i forbindelse med køreprøver.

Dommen har en prøvetid på et år, og han skal udføre 40 timers samfundstjeneste.

Betjenten, der har nægtet sig skyldig, var tiltalt for at kommentere kvindernes udseende i forbindelse med køreprøver i perioden december 2013 til september 2015.

Forsvarer Henrik Garlik oplyser, at den køresagkyndige nu overvejer, om han vil anke dommen.

- Min klient er noget chokeret over dommen, siger han.

I et tilfælde skal han ifølge anklagen have krænket en af kvindernes blufærdighed ved at sige, "vi kan køre et sted hen, som jeg kender, og så kan jeg lade dig bestå uden at køre, hvis du gør noget for mig".

Til en anden køreprøve i september 2015 skal han blandt andet have sagt: "Dine patter sidder helt rigtigt", og "næste gang skal du tage stramme bukser på. Jeg er sikker på, at du har en god røv".

Til samme køreprøve sagde han angiveligt: "Tænk sig at få penge for at sidde og kigge på dejlige damer."

Til en køreprøve i december 2013 var han anklaget for at have sagt til kvinden, at hun nok skulle bestå, fordi hun var for lækker til at dumpe.

Den 60-årige lagde tilsyneladende heller ikke skjul på sin lyst til yngre piger.

I juni sagde han for eksempel til en kvinde, at han godt kunne lide yngre kvinder, fordi han ikke gad at se på rynkede baller, fremgår det af anklageskriftet.

Ved flere lejligheder skal den køresagkyndige også have sagt, at kvinderne skulle dreje til venstre mange gange under prøven, så han kunne kigge på dem i spejlet, uden de lagde mærke til det.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx