Af - 18/02-15 15:45; Opdateret: 20/02-15 09:26

Forsvaret og politiet aner ikke hvor 79 skydeklar våben er blevet afForsvaret og politiet aner ikke hvor 79 skydeklar våben er blevet af

Fra 2007 til 2014 har Forsvaret, Hjemmeværnet, politiet og PET mistet eller fået stjålet i alt 329 komplette skydevåben. 79 af dem er endnu ikke fundet. Katastrofe, mener Venstre.

Bildstrecke im Grossformat »

Metroxpress kan i dag fortælle, at Forsvaret, Hjemmeværnet, politiet og PET ikke aner, hvor 79 af deres egne skydeklar våben er.

Fra 2007 til 2014 har Forsvaret og politiet til sammen mistet 329 skydeklar våben, mens der i samme tidsrum kun er fundet 250 af dem igen. De resterende 79 kan der ikke gøres rede for.

Forsvarsministeriets Matriel- og Indkøbsstyrelse oplyser, at bortkomne våben tæller alt fra fuldautomatiske rifler til 9 mm-pistoler. Eksemplarer af M95, som Omar Abdel Hamid El-Hussein affyrede 28 skud med og dræbte filminstruktøren Finn Nørgaard ved Krudttønden på Østerbro i København, er med sikkerhed også blandt de bortkomne.

Politiet bekræfter gerningsmands navn og affyrede skud
Politiet bekræfter gerningsmands navn og affyrede skud

Politiet iværksætter våben-undersøgelse efter rygter om svigt
Politiet iværksætter våben-undersøgelse efter rygter om svigt

Mens hverken Forsvaret, Rigspolitiet eller PET har svaret på, hvordan de 329 våben er bortkommet, så fortæller obertsløjtnant i Hjemmeværnskommandoen, John Flarup, at det for Hjemmeværnets vedkommende ofte skyldes kriminelles aktiviteter.

- Vi har røverier, hvor folk bliver holdt op med pistol eller kniv og truet til at aflevere nøglerne til våbenskabet. Der er også almindelige tyverier, hvor folk trænger ind på en bopæl og river våbenskabet, der ellers er boltet til både gulv og væg, fri og slæber af sted med det, selvom det vejer 400 kilo, siger han.

Artiklen fortsætter under grafikken

Ifølge Venstres Jakob Engel-Schmidt, der er medlem af Forsvarsudvalget og tidligere har bedt forsvarsministeren om at redegøre for omfanget af bortkomne våben, er det under al kritik, at myndighederne ikke har bedre styr på det:

- Hvert eneste våben, der ikke er fundet, er en omvandrende katastrofe, og det betyder altså, at der er 79 omvandrende katastrofer derude lige nu, siger han.

Militæreksperter: Drabsmand havde godt kendskab til skydevåben
Militæreksperter: Drabsmand havde godt kendskab til skydevåben

14 ulovlige våben der sælges åbenlyst på Facebook
14 ulovlige våben der sælges åbenlyst på Facebook

Københavns politi oplyste i går aftes, at det anvendte våben i terroraktionen stammer fra et hjemmerøveri af en hjemmeværnsmand.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx