Af - 28/01-14 10:59

I dag bliver Corydon grillet over Dong-handelI dag bliver Corydon grillet over Dong-handel

Klokken 13:15 skal finansminister Bjarne Corydon (S) i samråd om det omstridte Dong-salg. Få overblikket her.

storybild

Corydon får i dag lejlighed til at svare på kritikken af regeringens salg af en femtedel af Dong Energy til amerikanske Goldman Sachs, der af kritikere skoses for deres rolle i optakten til finanskrisen. (Billede: Polfoto/Gorm Branderup/arkiv)

Efter flere dages kritik af regeringens delvise salg af Dong Energy til den kontroversielle investeringsbank Goldman Sachs skal finansminister Bjarne Corydon (S) i dag give svar på tiltale.

S-koryfæer raser over Corydon: Regeringen bruger 'pølseargumenter'
S-koryfæer raser over Corydon: Regeringen bruger 'pølseargumenter'

Det sker, når han er indkaldt til et såkaldt Åbent Samråd i Folketingets Finansudvalg fra klokken 13:15 til 16:15. Samrådet afholdes i Landstingssalen på Christiansborg.

Her er Enhedslistens syv spørgsmål til Corydon, som han skal svare på under samrådet:

Hvad kan finansministeren oplyse om hvilke bud, der blev afgivet på aktier i Dong?

Hvilke parametre indgik i vurderingen af, hvilke bud, der var det bedste ved salget af aktier i Dong?

På hvilke parametre var buddet fra Goldman Sachs det bedste?

Vil ministeren redegøre for, hvornår Finansministeriet blev klar over, at ejerskabet i New Energy Investment, Luxemburg blev flyttet til to selskaber placeret i henholdsvis Cayman Island og Delaware, USA?

PensionDanmark: Vi overbød Goldman
PensionDanmark: Vi overbød Goldman

Hvad kan ministeren oplyse om de skattemæssige konsekvenser af den konstruktion af selskaberne bag det aftale aktiekøb i Dong, der er gennemført – og om der var taget højde for en sådan udvikling før fremlæggelse af aktstykke 37 (det aktstykke, der tillader regeringen at sælge 19 procent af Dong til Goldman Sachs, red.)?

Mener ministeren ikke, at ændringerne i selskabskonstruktionen bag køberne af aktier i Dong og de mulige skattemæssige konsekvenser, skulle være meddelt til Folketinget?

Hvorfor foreslås salget af aktier i Dong på et tidspunkt, hvor værdien af aktierne er lavere, end de må forventes at være på et tidspunkt, hvor Dongs kapitalgrundlag og investeringer er mere afklaret end i dag?

LÆS OGSÅ: Kritikere vil demonstrere mod Dong-salg

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx