Af - 29/08-14 07:24

Mobning sender 10-årige børn på randen af selvmordMobning sender 10-årige børn på randen af selvmord

Børn helt ned til 10 år døjer med selvmordstanker, og ofte er forældrene de sidste til at finde ud af det.

storybild

Børn helt ned til 10 år døjer med selvmordstanker, og ofte er forældrene de sidste til at finde ud af det. (Billede: Polfoto/Arkivfoto)

Hundredvis af danske børn har så ondt i livet, at de overvejer at begå selvmord. Alene sidste år modtog rådgivningstilbuddet BørneTelefonen 426 opkald fra børn mellem 10 og 15 år, der enten havde forsøgt at begå selvmord, eller som overvejede det.

Især mobning og ensomhed slår børnene ud af kurs, og ofte kan det være svært for både skole og familie at se alvoren.

Mor fordømmer afdød søns mobbere: Se, hvad I har gjort
Mor fordømmer afdød søns mobbere: Se, hvad I har gjort

- Børnene sidder fast i en ulykkelig situation, de ikke kan håndtere. De føler sig ofte alene, og paradoksalt nok bliver problemerne ofte overset af dem, der er tættest på barnet. Efter et selvmordsforsøg er forældrene ofte hårdt ramte over, at de ikke så, hvor slemt det stod til, siger Morten Thomsen, bestyrelsesformand for rådgivningstelefonen Livslinien.

Fremkomsten af sociale medier som Facebook og Instagram har forværret situationen for mobbeofrene. Ydmygelserne er nemlig ikke længere begrænset til skoletiden, og det kan skubbe børnene helt ud over kanten.

Politiets selvmordsforklaring om død sort mand vakler: Var det dem der skød?
Politiets selvmordsforklaring om død sort mand vakler: Var det dem der skød?

Mistænkt for at stjæle  Schumachers journal begår selvmord
Mistænkt for at stjæle Schumachers journal begår selvmord

- Tidligere kunne man måske gemme sig lidt i klassen og have andre venner uden for skolen, men nu er de unge konstant udsatte for kommentarer på sociale medier. Det kan give problemer, og samtidig er det nogle arenaer, de voksne ikke længere har indblik i, siger Jens Christian Nielsen, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet.

To selvmord på psykiatrisk hospital på to måneder
To selvmord på psykiatrisk hospital på to måneder

I 2009 opgjorde Klinik for Selvmordstruede Børn og Unge, at 450 børn mellem 10 og 15 år forsøgte at begå selvmord. Der findes i øjeblikke ikke officielle tal på området, og det får selvmordsforsker Erik Christiansen fra Syddansk Universitet til at reagere:

- Selvmordsforsøg i den aldersgruppe er meget dårlig belyst, og det ville være en god ide at forske i området.

Henvendelser til BørneTelefonen

2001: 7.833
2002: 9.087
2003: 10.397
2004: 10.222
2005: 11.905
2006: 13.997
2007: 12.301
2008: 12.673
2009: 14.060
2010: 17.171
2011: 25.155
2012: 33.045
2013: 35.287

Ud af 2013s opkald var knap 25.000 egentlige rådgivninger. Her handlede 1.668 om mobning og 722 om selvmordstanker eller selvmordsforsøg.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx