07/08-17 18:55; Opdateret: 07/08-17 20:44

Tre børn blev forbrændt ved grillulykke i KøbenhavnTre børn blev forbrændt ved grillulykke i København

Politiet eskorterede ambulance med tre børn fra Vesterbro til Rigshospitalet i København.

storybild

København. Tre børn er sidst på eftermiddagen mandag blevet forbrændt ved en grillulykke på Vesterbro i København, skriver ekstrabladet.dk.

Politiets vagtchef oplyser til Ritzau, at en ambulance, der fik eskorte af politiet, bragte børnene til Rigshospitalets traumecenter.

Ulykken er sket i en baggård til Gasværksvej, og flere vidner var til stede.

- De er uden for livsfare, men de bliver ikke udskrevet i aften, siger vagtchef Henrik Brix.

Ved 20-tiden har politiet ikke fuld klarhed over hændelsen. For eksempel mangler politiet at afhøre en mand, der er far til en af børnene, og som var til stede.

- Alt tyder på, at det er en tragisk ulykke, siger vagtchefen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx