18/10-14 10:47

Mere vand er pumpet væk i Nordjylland - ny regn på vejMere vand er pumpet væk i Nordjylland - ny regn på vej

Vandet fjernes fra veje i Nordjylland - og nu åbenbarer skaderne sig. Pumpearbejdet fortsætter i weekenden.

storybild

Her ses motorvej E39 mellem Brønderslev og Hjørring torsdag morgen. De store mængder vand skaber stadig problemer. (Billede: Polfoto/arkivfoto)

I løbet af natten til lørdag har Beredskabsstyrelsen i Nordjylland pumpet mere vand væk end tidligere, men et nyt regnvejr truer landsdelen.

- Vi har øget den mængde vand, vi pumper væk, fortæller chefvagt Claes Mørch fra Beredskabsstyrelsen.

Drivvåd København til morgen: Sådan bliver vejret i weekenden
Drivvåd København til morgen: Sådan bliver vejret i weekenden

Pumper får Vendsyssels vandmasser under kontrol
Pumper får Vendsyssels vandmasser under kontrol

I Sindal er man kommet op på at pumpe 1,6 millioner liter i timen, og på en anden hårdt ramt lokalitet, nemlig ved Elling i Frederikshavn Kommune, er man natten til lørdag kommet op på 4,2 millioner liter vand i timen.

I Hjørring Kommune er meldingen positiv lørdag formiddag:

- Situationen er markant forbedret, siger beredskabschef Knud Børge Møller.

- Det bringer ikke smilene frem - for den faldende vandstand bringer jo skaderne frem, tilføjer han.

I indsatsen arbejder i alt 53 mand fra Beredskabsstyrelsen. De kommer fra henholdsvis Thisted og Bornholm. Materiellet er fra styrelsens centre i Haderslev, Næstved og Thisted.

- Vi bliver lige så længe, Hjørring Kommune ønsker det, siger Claes Mørch, der er til dagligt er stabschef i Thisted.

Og det samme gælder i forhold til Frederikshavn Kommune.

Nordjyske tog er også aflyst fredag
Nordjyske tog er også aflyst fredag

Regnvejr: DSB opgiver at køre tog i Nordjylland
Regnvejr: DSB opgiver at køre tog i Nordjylland

- De sørger for, at vi har gode steder at bo, siger chefvagt Claes Mørch om samarbejdet med kommunerne. Nogle af deltagerne i indsatsen med at lede vand væk overnatter på et vandrehjem.

Han forsikrer, at de indsatte ledere og værnepligtige også ind imellem får lejlighed til at hvile ud.

I Hjørring Kommune siger Knud Børge Møller, at man hele tiden revurderer situationen.

Han forventer, at Beredskabsstyrelsen fortsat vil skulle arbejde søndag.

Oversvømmelserne plager fortsat en række veje i Nordjylland, og således ventes rute 40 mellem Frederikshavn og Skagen tidligst at være åben søndag, oplyser Vejdirektoratet.

Rute 35 ved Sindal kan nok først være farbar i slutningen af den kommende uge.

Lørdag og søndag er der udsigt til endnu mere regn over det hårdt plagede våde landskab. Der ventes fem og seks millimeter.

I øvrigt har de omfattende skader fået flere politikere til at overveje, om de varslede besparelser på beredskabet er en god idé.

Forliget om at spare 125 millioner kroner er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Venstre.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kongehuset uddyber problemer før...
bt.dk
Susanne lever med brændende smerter...
bt.dk
Laudrup om afdød Brøndby-borgmester:...
bt.dk
Mand med jagtgevær fik politi til at...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx