Af - 12/10-14 22:26

Gamle maskiner giver tekniske elever dårlige uddannelserGamle maskiner giver tekniske elever dårlige uddannelser

Fagforening vil have afsat penge til nye maskiner på erhvervsskolerne. Halvdelen af alle elever i en ny undersøgelse fortæller, at deres skole ikke har tidssvarende maskiner.

storybild

Eleverne på landets erhvervsskoler bliver uddannede på så gamle maskiner, at en del må tilbage på skolebænken for at tage nye kurser lige efter uddannelsen. (Billede: Polfoto/Arkivfoto)

Mens regeringen vil have flere til at tage tekniske uddannelser, kæmper landets erhvervsskoler med så gamle maskiner og værktøj, at eleverne ikke bliver ordentligt uddannet. Det viser en undersøgelse lavet af Dansk Metal, skriver Ugebrevet A4.

- Vi fik tildelt værktøj i nogle kasser, hvor halvdelen var gammelt og slidt, og den anden halvdel manglede. Det var rigtig ringe. Vi fik også tildelt et værksted, hvor der slet ikke var det udstyr, vi skulle bruge. Så stod vi bare der og skulle finde på noget at lave med det værktøj, vi nu engang havde, fortæller Jesper Jensen, der er skibsmontørelev ved erhvervsskolen EUC Nord i Frederikshavn til Ugebrevet A4.

10. klasser skal ikke længere være en del af folkeskolen
10. klasser skal ikke længere være en del af folkeskolen

Og han er ikke alene: Op mod halvdelen af de 1.176 adspurgte elever i undersøgelsen fortæller, at deres erhvervsskole ikke kan uddanne dem på den type maskiner, som de kommer til at møde ude i virksomhederne.

Det betyder, at eleverne må tilbage på skolebænken for at tage kurser i de rigtige maskiner efter deres uddannelse.

17-årige Malala får Nobels fredspris
17-årige Malala får Nobels fredspris

- Vi uddanner håndværkere, som kommer ud i industrien og fra start må supplere deres viden med noget, som de i princippet kunne have lært på skolen, hvis vi havde haft udstyret, siger uddannelseschef Jens Olsen fra erhvervsskolen Selandia i Slagelse til A4.

Men det er ikke i orden, at erhvervsskolerne ikke kan tilbyde deres elever en ordentlig uddannelse. Det mener brancheorganisationen Danske Erhvervsskoler:

Venstre vil hanke op i adgangskrav til gymnasier
Venstre vil hanke op i adgangskrav til gymnasier

- Et svendebrev skal nødigt være forældet fra start. Eleverne skal opleve at være klædt på til den virkelighed, virksomhederne repræsenterer, siger direktør i Lars Kunov til A4.

Fagforbundet Dansk Metal vil derfor have afsat penge på finansloven til at få opdateret erhvervsskolernes maskinpark. Ifølge en uddannelsesforsker må man dog forvente, at skolernes udstyr ikke er helt opdateret.

- Selvfølgelig skal en maskine ikke være fuldstændigt forældet, men eleverne kan godt tilegne sig de basale erhvervsfaglige kompetencer med udstyr, der ikke er
det seneste nye, siger Arnt Vestergaard Louw, der forsker i erhvervsuddannelser på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet.

Ansattes rangliste: Her er de syv vigtigste ting for at få job
Ansattes rangliste: Her er de syv vigtigste ting for at få job

Nu bliver der flere billige studieboliger
Nu bliver der flere billige studieboliger

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Se billedet: TV-ekspert raser over...
bt.dk
Historisk kro brændt ned til grunden
bt.dk
Kendt tv-ekspert boede på krisecenter...
bt.dk
Annette Heick: Er din kone blevet mand?
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx