04/09-13 14:47

Dødsbilist fra Rømø skal blive i fængsletDødsbilist fra Rømø skal blive i fængslet

20-årig mand skal af hensyn til retsfølelsen blive i fængslet på grund af trafikdrab på strand på Rømø.

storybild

En dommer i Sønderborg besluttede i dag, at en 20-årig dødsbilist skal blive bag tremmer. Den 20-årige kørte den bil, der i sommer væltede på stranden på Rømø. I bilen sad fire personer og en blev dræbt. (Billede: Polfoto/Arkiv)

En dommer i Sønderborg har onsdag bestemt, at en 20-årig dødsbilist skal blive bag tremmer.

Den 20-årige sad bag rattet i en bil, der væltede på Lakolk Strand på Rømø tidligere på sommeren. I bilen var fire passagerer. En af dem døde i ulykken.

Anklagemyndigheden havde fået det indtryk, at den 20-årige mand ville erkende sig skyldig i sigtelsen for uagtsomt manddrab. Derfor skulle sagen efter planen have kørt som tilståelsessag onsdag.

LÆS OGSÅ: Ulykke på stranden på Rømø koster ung mand livet

Tirsdag meddelte Syd- og Sønderjyllands Politi, at den 20-årige alligevel ikke ville tilstå, men at han erkendte de faktiske omstændigheder i sagen.

Derfor skal sagen nu behandles ved en domsmandsret i Sønderborg. Det retsmøde er planlagt til den 30. september.

Onsdagens retsmøde blev dog afholdt alligevel. Fristen for den 20-åriges varetægtsfængsling var nemlig udløbet, og derfor skulle retten tage stilling til, hvorvidt han skulle blive bag tremmer.

Dommeren i Sønderborg vurderede, at der foreligger en særlig bestyrket mistanke om, at den 20-årige er skyldig i uagtsomt manddrab, og at hensynet til befolkningens retsfølelse begrunder en fortsat fængsling.

Den 20-årige skal dermed blive bag tremmer frem til behandlingen af sagen den 30. september.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx