Af Fie West Madsen - 12/07-17 18:24

Finns hus blev ransaget fem gange - 'Det er til at grine sin røv i laser af'Finns hus blev ransaget fem gange - 'Det er til at grine sin røv i laser af'

Den 68-årige pensionist Finn Petersen fra Korsør havde bedt om 75.000 kroner i erstatning, efter han sidste år fik ransaget sit hjem fem gange i forbindelse med efterforskningen af sagen om den dengang forsvundne Emilie Meng. Finn Petersen måtte dog tage til takke med i alt 11.000 kroner i erstatning, og det er under al kritik, mener han.

storybild

»Det er lige til at grine sin røv i laser af. Det er fuldstændig vanvittigt,« lyder det fra Finn Petersen, da BT fanger ham over telefonen, få timer efter, at hans advokat har offentliggjort resultatet af en erstatningssag for Finn Petersen og en kvinde, hvis hjem blev ransaget tre gange.

Finn Petersen fik en erstatningssum på 6.000 kroner, hvilket svarer til standardsatsen efter en ransagning samt omkring 5.000 kroner til at udbedre skaderne i hans hjem. Man har ikke valgt at yde en erstatning som kompensation for den belastning, Finn Petersen var udsat for i forbindelse med ransagningerne, og det forstår den 68-årige pensionist ikke, at man bare ser igennem fingre med.

»Det er fuldstændig vanvittigt, for allerede efter den første ransagning sagde de, at de var kede af det, og der ikke var noget at komme efter. Så troppede der alligevel to betjente op næste dag, men igen var der ikke noget at komme efter. Alligevel kommer de så vadende tre gange til. Den ene gang med horn og musik, og hvor de endda siger, hvor de vil ransage henne, så pressen og alle ved, hvor det er. Jeg kunne ikke komme til mit hjem uden at blive fotograferet. Det var en psykisk belastning uden lige, så de skide 1.200 kroner per ransagning er altså ikke meget, i forhold til hvad jeg har været igennem,« siger Finn Petersen.

I sin afgørelse har Statsadvokaten blandt andet lagt vægt på, at Finn Petersen selv gennem forløbet har svaret på spørgsmål fra pressen, og derfor selv været med til at skabe opmærksomhed. Men den forklaring giver Finn Petersen selv ikke meget for.

»De påstår, det er min egen skyld, at jeg er i aviserne, men det er jeg jo kun, fordi I har ringet til mig og spurgt, om jeg var klar over, at jeg blev aflyttet. Allerførste gang jeg blev gjort opmærksom på, at mit hjem var aflyttet, var da I ringede til mig, så det er ikke mig, der har henvendt mig til jer,« forklarer Finn Petersen.

Han mener grundlæggende, at han nu betaler prisen for politiets dårlige arbejde.

»Den eneste grund til, at jeg kan se, at de blev ved med at komme igen, var, at de ikke havde lavet deres arbejde første gang. Hvis de havde gjort det, kunne de med god samvittighed sige; nej, der er ikke noget, for vi har tjekket - men det havde de ikke, så de turde ikke andet end at køre ud igen – og det er dårligt politiarbejde, og derfor er det rimeligt at give ordenligt kompensation, når de kvajer sig,« mener Finn Petersen.

Hans hjem blev ransaget flere gange i efteråret 2016, efter han ifølge ham selv var blevet anmeldt af sin nabo, som havde hørt noget, hun mente kunne være lyde fra en person. Den store opmærksomhed, der kom omkring Finn Petersens hjem og person dengang, gør, at han stadig den dag i dag har det skidt og føler, at beboere i byen mistænkeliggør ham.

»Jeg har det stadig dårligt. Nogen gange kan jeg føle, at folk kører efter mig, og man kan ikke vide, om folk kigger på en, fordi de ikke har andet at lave, eller fordi de tænker; vi vil lige se, hvordan han ser ud, ham der måske har gjort noget. De har jo ikke fundet morderen endnu,« siger Finn Petersen og tilføjer:

»Det kan godt være, det er uberettiget, og det er det højst sandsynligt, det er bare min dårlige psyke, der gør, at jeg føler sådan. Selvom jeg ved, jeg har rent mel i posen, kan jeg godt føle, at andre tænker andeledes, og det har jeg det skidt med,« fortæller Finn Petersen, der aldrig har været sigtet i sagen om Emilie Meng. Han har endnu ikke har talt med sin nabo siden ransagningerne.

Finn Petersens advokat kaldte tirsdag erstatningsbeløbet for 'helt urimeligt', og sagen er nu anket.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Puhaa! Vilde Vendsyssels triumf giver...
bt.dk
Retoriker: 'Den her tale får...
bt.dk
Rose fik et opkald, hun ikke skulle...
bt.dk
Verdensstjerne: Sådan er kronprins...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx