Af David Andersen - 09/05-18 18:10

Buschauffør kørte videre, mens 17-årige Jonathan sad fast i dørenBuschauffør kørte videre, mens 17-årige Jonathan sad fast i døren

- Han kiggede bare på mig og sagde, at det var min egen skyld.

Fanget i busdør

Herover kan du se et kort videoklip, Jonathan Darras optog fra sin ubehagelige bustur.

17-årige Jonathan Darras fik en mindeværdig bustur, da han mandag 30. april var på vej for at passe sit fritidsjob i Rødovre Centeret. Men ikke på en god måde.

Han hoppede på en ventende 200S på Husum Station, men chaufføren valgt at lukke dørene, inden han var helt inde. Jonathans taske sad fast i døren, og på trods af store indsigelser nægtede buschaufføren simpelthen at slippe drengen fri, før han begyndte turen.

»Jeg bad ham om at åbne døren, men han kiggede bare på mig og sagde, at det var min egen skyld, og at jeg måtte vente til næste stop med at komme fri«, siger Jonathan Darras til BT og metroxpress.

Han husker, at han reagerede irritabelt over for buschaufføren, fordi han følte sig dårligt behandlet.

»Jeg sagde ironisk til ham, at han var meget moden, og kaldte ham en nar. Da jeg endelig kom fri og kunne stå af, sagde jeg 'tak for turen', og der valgte han at svare 'velbekomme' helt køligt, som om intet var sket«, siger teenageren.

Der var en del passagerer i bussen, da episoden udspillede sig, og de fleste af dem morede sig ifølge Jonathan over, hvad de var vidner til. Derfor følte han selv, at situationen mest af alt var skør og absurd.

»Men bagefter har folk gjort mig opmærksom på, at det egentlig er farligt, det buschaufføren gjorde. Det gør mig ekstra sur at tænke på det«, siger han til BT og metroxpress.

Jonathan Darras har nu indgivet en klage til Arriva, der ser episoden som en ren indrømmelsessag.

»Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, at det kan ske. Det ser vi ikke gennem fingre med«, siger Arrivas kommunikationschef, Pia Hammershøy Splittorff, til BT og metroxpress.

»Vi har endnu ikke talt om det med buschaufføren, men det gør vi, og det bliver med store bogstaver«, siger hun.

Jonathan Darras oplyser, at han endnu ikke har modtaget en undskyldning fra Arriva.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Guldvinder hældte øl i hovedet på...
bt.dk
Ny forskning: Derfor må du IKKE sove...
bt.dk
Meghan Markles familie i problemer...
bt.dk
'Ja, jeg onanerer. Det gør din...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx