Af - 13/04-14 10:35; Opdateret: 13/04-14 10:52

Rutschebane gik i stå i Legoland og gæster måtte hentes nedRutschebane gik i stå i Legoland og gæster måtte hentes ned

Et driftstop i en af parkens forlystelser betød, at gæster måtte hentes ned af sikkerhedsfolk.

storybild

Her er det pressebillede af X-treme Racers-rutschebanen i Legoland. Personerne på billedet har intet med den konkrete episode at gøre. (Billede: Pressefoto, Legoland)

Lørdag eftermiddag fik fire gæster i Legoland afbrudt deres rutschebane-tur, da sikkerhedsudstyr i rutschebanen X-treme Racers blev slået fra.

Gæsterne måtte herefter hentes ned fra forlystelsen af parkens sikkerhedsmedarbejdere.

- Det forløb helt efter planen, og der var intet dramatisk i det, siger Jonas Søndergård til MX.dk, der er pressechef i Legoland.

- Der var tale om fire personer i alt. En mor med sit barn og et ungt par. De sad i vognene i fem minutter, før de blev hentet med seler af vores sikkerhedsfolk, og de var helt uskadte og slet ikke skræmte, siger han.

Sikkerhedsrelæet i rutschebanen blev formentlig slået fra pga. vinden, og det betød, at vognen stoppede, mens gæsterne sad oppe i højderne.

- Det er meget fintfølende udstyr, men vi har alligevel aldrig oplevet noget tilsvarende i de sidste 12 år, siger Jonas Søndergård, som oplyser, at man umiddelbart efter driftstoppet kørte et par testrunder med rutschebanen uden problemer.
Herefter fortsatte man aktiviterne med rutschebanen planmæssigt resten af dagen.

Gæsterne gik derfra uden de store bekymringer, siger pressechefen.

- De tog det stille og roligt, og vi gav dem et pas, så de kunne komme foran i køen ved de andre aktiviteter, siger han.

LÆS OGSÅ: Autistisk dreng beder LEGO om hjælp i video: Min største drøm er...

LÆS OGSÅ: Legoland er træt af nasse-journalister

LÆS OGSÅ: Legoland lukker efter trusler fra højre-ekstremister

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx