Af - 23/01-14 21:40

Overvågningsvideo: Er dette Jonathans morder?Overvågningsvideo: Er dette Jonathans morder?

Københavns Vestegns Politi frigiver nu overvågningsfilm af en mand, som købte en benzindunk to dage før skuddrabet på 19-årige Jonathan Taboryski i Høje Gladsaxe. En tilsvarende benzindunk blev senere fundet i en hvid Ford Ka, som drabsmændene flygtede i.

storybild

Københavns Vestegns Politi spørger offentligheden om hjælp til at finde denne mand. Billede fra overvågningsvideo.

Se video under artiklen
-------------------------------------------

Københavns Vestegns Politi beder offentligheden om hjælp til opklaring af drabet på 19-årige Jonathan Taboryski, der blev dræbt ved Høje Gladsaxe Centret fredag den 11. januar sidste år.

Det skete efter en hvid bil standsede foran centret, hvorefter en mand i mørkt tøj steg ud og skød med en pistol mod den 19-årige og hans venner omkring ham.

En 21-årig mand, der blev ramt af to skud, overlevede, mens Jonathan Taboryski blev dræbt af andre to skud.

Benzindunk i bil
Seks minutter senere – kl. 20.11 – blev den hvide bil – en Ford Ka, årgang 2012, med registreringsnummer FC 37.922 - fundet i brand på Nøkkerosevej i Emdrup ved København.

I bilen lå en sort benzindunk.

Efterforskningen førte politiet til en Q8-benzintank på Herlev Hovedgade.

Her købte en kraftig mand af anden etnisk baggrund to dage før drabet - onsdag den 9. januar 2013 kl. 00:07 – en tilsvarende sort benzindunk og fyldte den med benzin.

Københavns Vestegns Politi offentliggør nu en overvågningsfilm med ham.

- Vi er interesseret i alle oplysninger om den mand, siger efterforskningsleder Ole Nielsen i en pressemeddelelse.

Han oplyser, at politiet har sløret mandens ansigt af hensyn til hans egen sikkerhed.  

- Vi ved kun, at han købte dunk og benzin, men vi hører gerne, hvis nogen skulle have set ham i Kokkedal, hvor bilen er stjålet, ved skudepisoden i Høje Gladsaxe eller på Nøkkerosevej, hvor bilen blev antændt, siger Ole Nielsen.

Den hvide Ford Ka blev stjålet lige før drabet – dvs. fredag den 11. januar 2013 mellem kl. 17.45 og kl. 20 – på en p-plads ved Skovengen 257-260 i Kokkedal.

Hvis du har oplysninger i sagen kan du kontakte politiet på 4386 1448

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx