02/11-17 23:41

Førerløs bus er strandet i Vesthimmerland KommuneFørerløs bus er strandet i Vesthimmerland Kommune

Vesthimmerlands Kommune skal finde en partner til projekt med førerløs bus, før bussen kan komme på vejene.

storybild

København. Et omtalt projekt skulle gøre Vesthimmerlands Kommune til den første kommune med en førerløs bus. Men projektet er strandet, fordi det er blevet dyrere end ventet. Det skriver Jyllands-Posten.

Bussen, som fik navnet Olli, skulle transportere medarbejdere rundt, så de kunne arbejde i stedet for at sidde bag rattet. Men der er ingen udsigt til, at bussen kommer på vejene i Aars, Løgstør, Farsø eller omegn i nær fremtid.

- Lovgivningen er blevet lidt anderledes, end hvad vi havde forestillet os, siger borgmester Knud Kristensen (K) til Jyllands-Posten.

- Vi regnede med, at vi skulle indrette en testzone, hvor producenter kunne få en bil eller to ud at køre. Men Folketinget vedtog, at alle kommuner kan søge om tilladelse. Det betyder, at vi bliver flere om det.

Derfor mangler kommunen tre millioner kroner, forklarer borgmesteren. Kommunen har indtil videre været i gang i to år og brugt en million kroner.

- Derfor søger vi nu en samarbejdspartner, der vil skyde penge i projektet, siger Knud Kristensen.

Derudover er det kommet bag på kommunen, at den selv skal stå for at opbygge infrastruktur såsom lyskryds. Derudover skal der det første år sidde en person til at overvåge, at køretøjet ikke kører galt.

- Det vil koste os cirka en million kroner om året, siger Knud Kristensen.

Trafikforsker Harry Lahrmann fra Roskilde Universitet mener ikke, at det giver mening med selvkørende busser i Vesthimmerlands Kommune.

- Generelt er der ingen grund til at have så travlt i Danmark. Man skal tænke det ind i fremtidens infrastruktur, men det er ikke her, vi skal bruge alle vores penge, siger han til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx