Af - 04/01-14 23:04

Højgravid kvinde chikaneret af tre mænd på benzintankHøjgravid kvinde chikaneret af tre mænd på benzintank

Et ungt ægtepar blev lørdag aften antastet af tre unge mænd på en tankstation.

storybild

(Billede: Polfoto/arkivfoto)

Ved du noget om sagen? Så kontakt os på mail eller SMS 1204(koster alm. sms-takst) skriv mx efterfulgt af besked

En mand og dennes højgravide kone blev lørdag klokken 21.56 antastet af tre unge mænd ved en OK-tank i Rødding.

- Mens kvinden tanker, kommer en bil kørende ind på tankområdet med hjulspind. Tre personer i køretøjet springer ud og løber mod kvinden, siger vagtchef Erik Lindtholt ved Syd- og Sønderjyllands Politi til mx.dk.

- Hun springer ind i bilen og låser døren. De tre unge mænd forsøger at flå døren op, siger han.

Det unge ægtepar kører væk, mens de unge mænd kaster øldåser efter bilen.

Derefter stiger de ind i deres sølvgrå Mercedes stationcar og forfølger dem.

Parret ringer til politiet, der kører i retning af dem. Men inden de når frem, forsvinder de tre unge mænd ved Sønder Hygum mellem Rødding og Ribe.

Syd- og Sønderjyllands Politi har meget få detaljer i sagen, da ægteparret var dybt chokeret:

- De er dybt rystede, og de har ingen fornemmelse af, hvad det går ud på. Det kan man også se på deres forklaringer, der er lidt forvirrede.

Har du informationer i sagen, kan du henvende dig til politiet på 114.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx