Af - 21/02-14 11:26; Opdateret: 21/02-14 18:33

Vågen i 68-timer: Derfor var Cult-konkurrence livsfarligVågen i 68-timer: Derfor var Cult-konkurrence livsfarlig

Søvnløs-konkurrence var vanvittig uhensigtsmæssig og uanstændig, siger søvnekspert

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto)

Det var forbundet med store fysiske risici, da energidrikproducenten Cult A/S afholdt en konkurrence, som gik ud på at holde sig vågen i længst tid.

Ikke mindst fordi vinderen klarede hele 68 timer i træk uden at sove.

Det vurderer søvnekspert Mikael Rasmussen over for metroxpress.

Farlig søvn-konkurrence for unge får kritik
Farlig søvn-konkurrence for unge får kritik

- Hvis de bevæger sig ud i deres job eller i trafikken, er det forbundet med livsfare, siger han.

Cult har modtaget kritik fra Forbrugerombudsmanden, netop fordi konkurrence blev vurderet sundhedsskadelig.

Hallucinationer

I første del af konkurrencen skulle deltagerne holde sig vågne i mindst 48 timer for at kvalificere sig til finalen. Der var ingen opsyn med deltagerne, men hvert 10. minut skulle de tjekke ind via net eller mobiltelefon.

Men de mange vågne timer udsætter især hjernen for stort pres.

- Hjernen holder meget hurtigt op med at fungere, og man får hallucinationer, koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer og de motoriske færdigheder bliver forringet, siger Mikael Rasmussen fra Center for Stress og Trivsel.

Han fortæller, at det menes, at op mod 25 procent af alle trafikulykker skyldes træthed, og han kalder Cults konkurrence 'vanvittig uhensigtsmæssig og uanstændig'.

- Jeg er glad for, at Cult har fået den kritik, siger han.

Ifølge Mikael Rasmussen er rekorden for at holde sig længst vågen hele 11 døgn.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx