11/01-18 13:50

Jan sad i et forsinket tog: Pludselig fik han set grundigt på de andre passagerer Jan sad i et forsinket tog: Pludselig fik han set grundigt på de andre passagerer

'Jeg skriver, fordi jeg er nødt til det'

storybild

Arkivfoto (Billede: Linda Kastrup)

BLOG

Jeg skriver, fordi jeg føler mig nødsaget til det. Jeg er blevet i tvivl, om dagens samfund nu også er så fantastisk, som mange gør det til.

Jeg har selv været en stor fortaler for fremskridtet, og jeg er også mere digital og opdateret end de fleste. Men holdningen og mentaliteten hos mennesker i dag foruroliger mig. Jeg har altid troet det bedste om folk, men jeg har måttet sande, at de fleste tror det mindste om andre.

Jeg er kommet i en alder, hvor jeg kan mærke, at det her ikke varer ved. Jeg har måtte omlægge mine livsvaner drastisk på grund af sygdom. Kontakten med læger og sygehusvæsen har ikke været nogen god oplevelse. Jeg er forundret over at møde nærmest irritation fra folk i sygesektoren, når man belaster systemet med sin sygdom.

Og begynder man forsigtigt at lufte en tanke om at ville dø med en smule værdighed, er man øjeblikket efter på en psykiatrisk afdeling og får at vide, at det må du ikke. Det er mig en gåde, at man kan være så dobbeltmoralsk.

Folk er gået hen og blevet bange for hinanden. Prøv at spørge en om vej på gaden, og du vil opleve at blive ignoreret og skubbet væk. For du kunne jo være en seriemorder.

Det er blevet legalt at være modbydelig og svine hinanden til. Tv-programmer med høje dommere, der har ret til at ydmyge og nedgøre mennesker, der bare gør sit bedste. Facebook, Twitter og andre sociale medier er fyldt med den slags.

Og hvordan med det gode sexliv? Jo, der er det såmænd det samme. Sadomasochisme, ydmygelser og kvælersex er det, der tilbydes mest af i dag. Brug og smid væk. Sex er jo dejligt, men det virker som om, at der er en masse tidligere, grimme oplevelser inde over hos mange mennesker i dag.

Jeg er blevet ateist, jeg tror simpelthen ikke på religion længere. Åben en avis, en radio eller et tv, og der er reportage fra et sted i verden, hvor der er religiøs krig. For du skal være ligesom mig, ellers skal du dø.

Forleden dag tog jeg et morgentog til København. Alle tog var forsinket på grund af personpåkørsel ved Hellerup. Alle skældte selvfølgelig ud, det gjorde jeg også selv, da jeg pendlede til arbejde før i tiden, og den slags skete. Men denne morgen så jeg det pludselig fra en ny vinkel. Jeg går ud fra, at det ikke var et uheld, men en desperat handling fra et ulykkeligt menneske der måske også har set og mærket, hvordan samfundet er blevet i dag.

Vi prøver hele tiden at skubbe grænserne for, hvad der er muligt, og hvad vi kan slippe afsted med.

Fremskridtet er nødvendigt for at komme videre, men hvis det skal ske på bekostning af medmenneskelighed, er jeg ikke sikker på, at jeg ønsker at komme så meget videre selv. Men når alt kommer til alt, så er der jo ikke noget, der varer ved. Alting er i forandring.

Vi har alle sammen valget, når vi står op om morgenen: Hvordan vil jeg påvirke verden i dag?

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx